”Blindness” er instrueret af Brasilianeren Fernando Meirelles, som også har instrueret de to meget roste film ”City of God” fra 2002 og ”The Constant Gardener” fra 2005. To visuelt meget flotte film, som tager udgangspunkt i fattige områder i verden, henholdsvis Rio de Janeiro’s slum og det fattige Kenya. ”Blindness” er ligeledes blændende i sit billedsprog, men historien skiller sig ud i forhold til Meirelles tidligere film.

Filmen foregår i en storby, hvor en mystisk sygdom der medfører at folk mister deres syn er brudt ud. Det starter med enkelte tilfælde, men da sygdommen smitter ved den mindste berøring, bliver den hurtigt spredt til det meste af byen. De smittede bliver samlet i et faldefærdigt fængsel, hvorfra de selv skal klare sig med de madrationer, der bliver sendt ind udefra. Fængslet bliver hurtigt fyldt, og da alle er blinde bliver stedet meget pludselig et kaos af rod og larm. En læge og hans kone, der bliver ikke brugt nogen navne i filmen, spillet af henholdsvis Mark Ruffalo og Juliane Moore, forsørger at organisere uddelingen af madrationerne. Lægens kone har den fordel, at hun på mystisk vis er immun overfor sygdommen, og derfor bærer hun et enormt ansvar. Folk er dog ikke enige i, hvordan madrationerne skal uddeles og langsomt bryder stedet ud i anarki. I takt med at alle former for normalt liv nedbrydes, oplever menneskerne i filmen den ene ydmygelse efter den anden.

”Blindness” handler om den sociale fornedrelse, der opstår når samfundet bryder sammen, men også om den nærhed og de sociale bånd der følger med når, folk er nødt til at holde sammen for at overleve. Filmen er bygget på romanen ”En fortælling om blindhed” fra 1995 af den nobel prisvindende forfatter Jose Saramagos. Filmens farver er holdt i mørkeblå nuancer, som ofte blænder over i hvid, hvilket er farven som de blinde i filmen beskriver deres sygdom med. Det besynderlige og syrede plot er godt båret på vej af gode skuespilpræstationer af bla. Julianne Moore, Mark Ruffalo og Gael Garcia Bernal.   

Den utraditionelle historie, som næsten kun kan opstå i hovedet på en forfatter, kan lyde banal og kliche agtig i sin enkelhed, men på  grund af  Meirelles sikre instruering og det gode skuespil er man med det meste af vejen. Samtidig fornemmer man at der ligger mere bag historien, men her kan man samtidig godt få fornemmelsen af, at man mister noget i forhold til at læse bogen. På trods af de rosende ord kan man godt miste interessen for historien, eftersom det bliver lidt uklart hvad ideen med filmen er, og det gør, at den desværre ikke når op i den samme klasse som  ”The Constant Gardener” og ”City of God”.