Hvad får man, når en gammel python give sig i kast med at forklare finanskriser? Noget der er lige dele udknaldet og kedeligt.

Det er ellers et vanvittigt godt pitch: At få den legendariske Python-koryfæ Terry Jones med komedieklassikere på bagen som ’The Holy Grail’ og ’The Life of Brian’ til at forklare historiens finanskriser. Det er svært ikke at tænke på slutresultatet som en dokumentarversion af ’The Big Short’ med dukker. Hold da op, om der ikke er sat i ovnen til en film af de helt skøre. Skørt bliver det da også, bevares, når der synges om den hollandske tulipanboblen, hvor blomster blev brugt som møntfod, men sjovt?  Det er lidt en anden sag.

Grov i filten…
Dukkescenerne skifter mellem små sketches, der klart og tydeligt formidler scenarier, hvori bankerne frarøver menig mand sine penge, og helt udknaldede sekvenser, hvor sang, dans og dårlig compositing så småt får en til at tvivle på ens virkelighedssans. Ingen kan betvivle hvor potent humor kan være som formidler af indviklede og tøre emner, men ’Boom Bust Boom’ bliver bare aldrig rigtig sjov og desværre kommer de største grin når Jones og co-instruktører Billy Jones og Ben Timlett inkluderer klip fra ’South Park’. Ikke så heldigt. Resten af tiden sidder man mere en lettere skæv krampetrækning af et smil, hvor man mest af alt mores af, hvor bizart det hele er.

… og tør i tungen
Efter de her vilde indslag klippes der til det ene talking heads interview efter det andet, med en økonom i et brunt tweed-jakkesæt, der gør sit bedste for at give en lødig forklaring på det hele. Balancen mellem de her to typer indslag opstår aldrig rigtig og det er ’Boom Bust Boom’’s store problem. Talking headsne når aldrig helt at blive så kvælende kedeligt, som man kunne frygte, men de her ryk frem og tilbage gør dem ingen tjenester. Man får nemlig aldrig rigtig lov til at komme ind i en rytme, hvor man virkelig kan lade sagerne synke ind.

Det betyder ikke, at de mange forskellige anekdoter og forklaringer fuldstændig går én forbi og i ’Boom Bust Boom’ er der da også en del interessante forklaringer på alt fra neoliberalisme og økonomiske manier, men de tenderer lidt til at drukne i Terry Jones’ syrebad.

Men okay, dukker finanskriser og syngende cut-out animationer. Hvad pokker betyder titlen? Den refererer til den endeløse cyklus mennesket går igennem med bobler, der braser, hvorefter nye bobler blæses op. Hvilket er en ganske fin lille påmindelse om, at de her kriser vi gennemgår ikke er isolerede fænomener. På den måde gemmer der sig en masse godt stof i filmens 74 minutter, men leveringen vil nok bare fremmedgøre de fleste.

’Boom Bust Boom’ er lidt som at cykle med rusten kæde. Det hakker frem og tilbage, rytme er blot en drøm og i gear kommer man aldrig. Samtidig kan man heller ikke løbe fra, at den har noget at byde på, for dem der søger en film, der er ægte aparte.