Af Gry Bak Jensen

Det er en af de helt store kærlighedshistorier, der her er fortalt blændende smukt og usentimentalt. Historien om to mennesker, som både er vittige, poetiske og romantiske. Bright Star er et digt af John Keats og titlen på Jane Campions film fra 2009. Bright Star skrev Keats til sit livs store kærlighed, Fanny, inden han døde i 1821 kun 25 år gammel. Og det er denne tragiske, smukke og livsbekræftende fortælling som Jane Campion har taget hul på.

John Keats destruerede alle de breve han modtog fra Fanny, hvor de han har skrevet til hende er bevaret. Jane Campion har således konstrueret Fanny gennem Keats’ breve og digte, men det er gennem Fannys øjne vi får historien om Keats fortalt. Det er på forunderlig vis lykkedes Campion at skabe nogle troværdige karakterer i et visuelt univers der så at sige imiterer Keats’ poesi.

Tiden er romantikkens England i 1818. Vi er i en lille forstad til London, Hampstead. Den 22-årige digter, John Keats bor hos sin velgører og ven, digteren Charles Brown. I nabolejligheden bor den lidt mere velstående 18-årige, Fanny Brawne sammen med sin mor, lillebror og lillesøster. Keats’ bror er syg, og da han dør, udviser Fanny en stor omsorg for Keats, der skaber en rørende forbindelse mellem de to. Fanny er modig og moderne. Hendes hjemmedesignede tøj får hende til at stå ud af mængden. Hun er kompromisløs, tager sin omverden og hendes egne talenter alvorligt, men foragter selvhøjtidelighed. Hun er charmerende og ombejlet, og det ligger i kortene at hun skal gifte sig til penge. Keats derimod er skrøbelig, fattig og lever hovedsageligt af venners velvilje og tro på hans talent, der endnu ikke er offentligt anerkendt.

Der er ikke tale om en forbudt kærlighed som den i Romeo og Julie, hvor alle gør hvad de kan for at holde de elskende adskilt. Keats er afholdt i Fannys familie – i en grad så han nærmest er en del af den. Og da det går op for parrets omverden hvor dyb deres forelskelse er, vækker den bekymring hos Fannys familie, og irritation hos digtervennen Brown. Omgivelserne billiger ikke deres forelskelse, da alle ved, at et ægteskab vil medfører et liv i fattigdom, som ingen ønsker for Fanny – ikke engang Keats kan give sig helt hen til dette scenarie. Den mest fysiske modstander til forholdet er Keats’ brovtende digterven, Brown, der igen og igen forsøger at modsætte sig at Fanny ser Keats med begrundelsen, at hun forstyrre hans skriverier – det eneste der kan forsøge ham. Men Jane Campion respekterer sine karakterer og selv de der modarbejder vores helt og heltinde, gør det med en stor empati og loyalitet.

Jane Campion har specialiseret sig i at fortælle om stærke kvinder i en tid og et miljø, hvor kvinders rettigheder var til at overse. Det skete i The Piano, Portræt af en Kvinde og nu i Bright Star. Der er en bemærkelsesværdig nutidighed og menneskeforståelse i hendes film, som er en sjældenhed i historiske dramaer. Fanny besidder en frigjorthed, der gør det helt uacceptabelt for hende at give afkald på Keats fordi det ikke passer ind i konventionerne. Samtidig er sex uden for ægteskabet aldrig på tale, og kærlighedsforholdet er i al sin rebelskhed forbeholdt smukke brevudvekslinger, holden i hånden og stjålne kys.

Bright Star kommer ikke i dansk biografdistribution, men vises udelukkende som månedens film i Cinemateket. Efter at have set filmen virker dette en smule uforståeligt, da Bright Star, er intet mindre end et lille mesterværk.

5 ud af 6 stjerner.