De lede piger er altid dem med det højeste hår.
Køleskabet støjer brummende fra køkkenet. The Smith-plakaten hænger løst på den billedfyldte væg. Fjernt ringer fastnettelefonen insisterende. Walkman’en har friske batterier i, og yndlingskassettebåndet sidder klart til at afspille B siden. Mor står i køkkenet og er i gang med at fikse morgenmad til den irriterende ’The Karate Kid’ elskende lillebror. Om lidt starter clockradioen skingert dagen, og Puch’en står parat i garagen. Velkommen til 80’erne.
’Bumblebee’ er historien før historien om ’Transformers’. Oprindelsesfortællingen om, hvorfor Bumblebee ender på jorden, og hvordan han mister sin stemme og får sit navn. Charlie (Hailee Steinfeld) er pigen, der sørger over sin fars død og forsøger at holde ham i live ved at knokle med bilen, som de plejede at arbejde på sammen. På sin 18 års fødselsdag får hun til sin store overraskelse en skrottet VW bobbel, men det er ikke en hvilken som helst bil. Det er Bumblebee, som er gået i koma.
De komiske 80’ere
Læn dig tilbage og nyd for en stund at befinde dig i en episk tidslomme fra den gang, hvor vi elskede pastelfarver og utroligt højt hår. En tid, hvor der ikke var seler i bilerne, og komedieserien ’Alf’ i den store kasse af et fjernsyn var dagens højdepunkt. Det var en tid længe før internettets hverdagsmagtovertagelse, hvor hævn bestod af æg og toiletpapir i stedet for offentliggjorte nøgenbilleder. ’Bumblebee’ rummer en helt fantastisk 80’er ånd, som alle burde opleve eller genopleve.
Men ingen 80’er hygge og komik uden en masse robotkamp og i forhold til den sidste transformerfilm, hvor der var uendelig meget kamp, balancerer ’Bumblebee’ virkelig velovervejet mellem disse to poler og holder derved også komikken flydende hele filmen igennem. ’Bumblebee’ er en smule forudsigelig, men alle de sjove elementer retfærdiggør det velkendte mønster. Derudover kører det geniale soundtrack hele tiden som skøn understøttende kommentar til den dejlige transformerånd.
Den nuttede soldat
Med ovenstående mener jeg ikke den stereotype agent Burns (John Cena), men selvfølgelig den søde Bumblebee. Den 3 meter høje robot er voldsomt godt eksekveret, og sammenspillet mellem ham og Charlie er så veludført af Hailee Steinfeld, at man helt glemmer, at hun egentligt ofte taler ud i luften. Charlies familie er perfekt castet, og man kan ikke undgå at blive varm om hjertet, imens man griner af deres akavede kommunikation.
Bumblebee er den bløde robot, man godt vil give en dejlig lang krammer, men samtidig kan den slå fra sig, så selveste Optimus Prime ville blive stolt. Det er fortællingen om vilde hjerter og coming-of-age, fra før vi blev overtaget af skærme og internet. Det er en film om venskab og det at kunne give slip på dem, man elsker, men samtidigt huske dem i hjertet. ’Bumblebee’ er et forfriskende pust i den lange saga om de seje robotter, som både skal redde jorden, men i særdeleshed også sig selv.