”Hvorfor er Filmmagasinet Nosferatu blevet inviteret på arkitekturfestival?” var det første, jeg tænkte. Et hurtigt blik på CAFx’ omfattende program viser dog hurtigt, at der er tale om langt mere end en almindelig arkitekturfestival.

Copenhagen Architecture Festival, CAFx, er spækket med events af fantastisk forskellig art: Foredrag, byvandringer, radiobiograf, workshops, fester – og ikke mindst masser af film. Alle begivenheder kredser omkring arkitektur i bred forstand, så man skal bestemt ikke afskrive festivalen blot fordi, man ikke nørder vinkler og vindueskarme i sin fritid. Festivalen har valgt at præsentere arrangementerne under 12 overskrifter, som bl.a. indebærer ”Kinesiske megabyer”, ”Arkitektens liv” samt ”Lyd og rum”.

Værker fra filmmediets fortrop
Et løbende arrangement er ”Frisat form”, hvor der vises nye eksperimenterende værker fra filmkunstnere, som ønsker at bryde skellet mellem kunstarter. Ved en visning af en række kortfilm, skilte især filmen ”Il Capo” af Yuri Ancarani sig ud allerede fra første billede af en imponerende marmorvæg. Da der langt om længe bevæger sig en kran ind fra toppen af billedet, begynder vi først lige så stille at danne os en idé om de rumlige forhold.

Den danske instruktør Tinne Zenner arbejder i sin kortfilm ”Sleeping District” ligeledes med rumlighed samt temaet lyd og rum; hendes film er nemlig helt uden lyd. Som hun selv forklarede, handler det også om den rumlighed, som opstår i biografens mørke sal, når vi er tvunget til at lytte til hinandens host, skramlen og åndedræt. Om alle i salen formåede at sætte sig ud over akavetheden, er jeg dog stadig ikke sikker på.

Dokumentarer en masse
Din indre arkitektnørd kan naturligvis blive tilfredsstillet gennem et hav af dokumentarfilm. Under temaet ”Resistent arkitektur” ledes man blandt andet til at overveje, hvad et hus og en by egentlig skal kunne. Ligeledes forundres man over folk, som dedikerer deres liv til arkitekturen, eksempelvis da et helt lokalsamfund hjælper hinanden med at bygge et minihotel på en lillebitte canadisk ø, hvilket er smukt skildret i filmen ”Strange & Familiar: Architecture on Fogo Island”.

Årets åbningsfilm er dokumentaren ’Concrete Love’ om den inkarnerede tyske arkitektfamilie Böhm. Filmen kredser i roligt tempo omkring både den gamle far samt de tre sønner i et hjem, hvor alle har en kvalificeret mening om de andres arbejde. Gennem smukke droneskud af de storslåede betonbygninger blandet med indsigt i arbejdet bag, inviteres vi ind i en verden, hvor der ikke længere er flotte og grimme bygninger men kun bygninger, som nogen har skabt med omtanke.

En visuel oplevelse
Festivalen lover uendeligt kræs for øjnene. En interesse for arkitektur hænger (næsten) uundgåeligt sammen med æstetisk sans, så hvert enkelt værk leverer en visuel oplevelse ud over det sædvanlige. Det samme gælder for festivalens overordnede visuelle design, hvor selv skrifttypen er så rar at se på, at man gerne ser en ekstra gang, når man går forbi én af de mange plakater i byen. Et besøg på både hjemmeside og facebook er overskueligt og indbydende, og det er en kvalitet, som bestemt ikke skal undervurderes for en så ny festival som denne.

Et festival i voldsom vækst
Det har fra start været målet for arrangørerne af CAFx, at festivalen efter fem år skal være blandt de fem største arkitekturfestivaler i verden. De tårnhøje ambitioner har allerede givet pote, og festivalen er på tredje år udvidet til at omfatte over 150 begivenheder i København, Århus og Aalborg. Dog tyder en fejlkommunikeret dato og en aflyst Q&A også på, at festivalens størrelse måske har overrumplet arrangørerne i år.