Changeling: et forbyttet barn

Det er påfaldende hvor langt der er fra de roller som fåmælt og barsk fyr, som Clint Eastwood har inkarneret for os på det hvide lærred, og så de film Eastwood selv vælger at instruere. Film som The Unforgiven, Mystic River og Million Dollar Baby har et klart eksistentielt og humanistisk indhold og er ikke uden melankoli. Changeling, det sidste skud på Eastwoods storblomstrende stamme af en karriere foran og bagved kameraet, er ingen undtagelse.

Changeling er en sand historie om en alenemor, Christine Collins, hvis 9-årige søn Walter forsvinder en lørdag, hvor hun er nødsaget til at tage på arbejde. Vi er i Los Angeles i 1928, hvor kvinder har haft stemmeret i sølle otte år og kvinden essentielt stadig opfattes som svag og irrationel. Da Christine Collins forsøger at melde sin søn savnet samme dag bliver hun affærdiget med at han nok dukker op og hun skal vente 24 timer. Et døgn efter bliver Walter så officielt meldt savnet, men hvis der havde været et spor efter ham er det allerede koldt, og politiet er hverken synderligt effektive eller engagerede i efterforskningen. En lokal præst, hvis radiotransmitterede prædikener konsekvent udstiller og kritiserer Los Angeles’ politi, stiller sig på Christines side i kampen om at få politiet til at gøre mere ved sagen. Efter fem lange måneder præsenterer politiet Christine for hendes bortkomne søn, som er fundet i Illinois. Der er bare et enkelt problem, drengen er ikke Walter. Herefter begynder Christines kamp for at overbevise myndighederne om at drengen ikke er Walter og at fortsætte deres søgen efter hendes søn. En mission af Kafkaske dimensioner i absurditet, hvor alle Christines argumenter bliver modsagt – bl.a. kan politiets læge forklare hvordan ”Walter” er blevet flere centimeter lavere i de forløbne måneder. Da hun ikke vil give op og tilmed involverer pressen, gør myndighederne kort proces og får hende tvangsindlagt på en psykiatrisk afdeling, der huser adskillige kvinder der også har været en torn i øjet på dette korrupte politikorps, som Los Angeles var berygtet for allerede på den tid – bare tænk på L. A. Confidentials skildring af samme politikorps i 1950’erne.

Filmen påpeger ikke alene de mange problemer med Los Angeles’ politi men skildrer i endnu højere grad hvor sårbar en kvinde uden en mand var på den tid. Det står lysende klart for enhver at havde Christine Collins haft en mand ville hun aldrig være blevet behandlet så nedladende og så ligegyldigt.

Angelina Jolie, i rollen som Christine Collins, er troværdig i sin afmagt, ydmyghed og desperation og er af samme grund netop nomineret til en Oscar for denne rolle. Jolie tilføjer selvfølgelig denne i øvrigt visuelt smukke film en ekstra dimension af skønhed med et ydre der aldrig bliver grimt – lige meget hvor meget hun græder sin mascara ned af kinderne.

Changeling er en historisk film, der rent visuelt entusiastisk er dykket ned i perioden 1928-1935 og skildrer et Los Angeles og en tid vi næsten kun kender i sort/hvid. Her er en herlig mangel på de økonomiske shots, vi er vant til i danske historiske film, hvor vi næsten kun ser gadebilleder i detaljer, så den samme gamle bil kan bruges flere gange. I Changeling vrimler det med biler og busser i gadebilledet, kvinderne går ultra-feminint klædt og på Christines arbejdsplads, telefoncentralen, kører supervisorerne på rulleskøjter. En ting er dog bemærkelsesværdigt fraværende: cigaretterne. I Eastwoods tyvere er der ingen rygere, og det er vist ikke helt realistisk.

Historien er fascinerende i al sin grumhed, og som alle “sande” historier gør det faktuelle islæt os kun mere nysgerrige omkring hele dramaet. Nogle af de relaterede sidehistorier kunne formodentlig være emne for en film i sig selv, men Eastwood har holdt tungen lige i munden og fokuseret på dramaet omkring Christine Collins’ person, som hovedhistorien. Det betyder at der måske er et par halvløse ender der ikke er fuldt ud forklaret – fx hvordan den forkerte dreng blev til den rigtige Walter – det hørte jeg i hvert fald nogle beklage sig over. Her er det interessant hvor uvillige vi er til at bruge vores fantasi til selv at finde svar til disse spørgsmål – når det er en sand historie vil vi have fakta for alle pengene leveret lige til lærredet.

Changeling er en rigtig vellavet film, godt håndværk fra ende til anden, godt skuespil, en fantastisk historie, smuk fotografering og med en melankolsk ørehænger som musisk tema.  Det er en film man nyder mens man ser den.  Alligevel har den ikke klaret skærene til en Oscar nominering og det skyldes måske at når historien først er fortalt så er der ikke meget mere at hente i filmen. Det bør dog ikke skræmme nogen potentiel biografgænger væk fra Changeling – gå ind og NYD den.