Græsk komedie på det ægæiske hav, bliver til græsk tragedie for 6 græske middelklassemænd, som skal finde ud af hvem der er den ægte mand i flokken.

Sjældent har så flotte rammer været så klaustrofobiske. Scenen for denne moderne græske komedie (eller tragedie, om man vil) er en luksusyacht midt ude i det ægæiske hav. Noget der ligner et paradis, skal hurtigt komme til at virke som det modsatte. Her har 6 velstående mænd sat hinanden stævne for at holde ferie, dykke og fange fisk. Men ud af kedsomheden beslutter de sig for at konkurrere i alting. Og med alting menes vitterligt alting. Aktørerne på den flydende scene opfinder nemlig en leg, hvor alt måles og vejes. Hvor lækkert undertøj og hår på brystet giver point, mens uduelighed og umandig opførsel straffes med minuspoint. Vinderen af denne moderne olympiade vil blive tildelt en Chevalier signetring. Beviset på at være den ultimative og perfekte mand.

Den moderne mand under angreb
Det er den prisvindende instruktør Athina Tsangari (Attenberg), der står bag ’Chevalier’ og gennem hendes linse følger vi duellanterne, som er forfængelige, smålige og løgnagtige. Gennem deres opfundne legs prisme følger deres opførsel som kun bliver værre og værre. Netop disse intriger som vi ellers kender fra steder som Sex and the city og lignende steder bliver filmens omdrejningspunkt, som serveres med en knastør humor.

Filmen åbner med en seance, hvor de maskuline vildmænd stolt viser deres fangst fra den seneste dykkertur frem. Her står de som stolte græske mænd, som vi kender det fra myterne. Med andre ord så ligner det en flok vilde alfa hanner, der er på jagt sammen, men vildmandsstemningen bliver hurtigt skiftet ud med legens fangeskab, som gør dem alt andet end mandige. De skal hver især udfordre hinanden til forskellige discipliner såsom erektionsdygtighed, IKEA-samling på tid og rengøring, hvortil de i deres diskrete og gådefulde notesbøger giver hinanden point for både konkurrencerne såvel som deres generelle opførsel. Hvis filmens allegoriske kompleks tolkes som Tsangaris kommentar til hvordan middelklassemanden er, så er hun i hvert fald ikke begejstret for det modsatte køn. En slags dissekering af det mandlige ego og dets drifter. For jagten på det ultimative manhood gør dem mere og mere perfide. Det er altså ikke kun kvinder, der kan bitche synes Tsangari at sige til os. Mænd er lige så slemme – hvis ikke slemmere!

Boys would be boys
Ombord på det gode skib er der ingen kvinder. Udover de ferierende er der en beskeden besætning, som nøje følger med i konkurrencen – måske for nøje. De synes at skabe deres eget mikrokosmos ud fra den mande-os som de 6 deltagere udsender. At det er fra denne mande-os at konkurrencen – den evige pik-måling – opstår, virker plausibelt. Men det er også mande-osen som samtidig forgifter dem alle.

Tsangari holder filmen igennem en fin balance og ved hvornår der skal holdes igen. Den bliver ikke for meget, selvom den til tider mangler lige den sidste skarphed. ’Chevalier’ er den bemærkelsesværdige beretning om det mandlige ego, og hvad banaliteter kan få mennesker (mænd) til at gøre ved andre. I sin egen underfundige tone formår filmen at lave en moderne græsk tragedie til søs, hvilket giver den velfortjente point i notesbogen. Hvad der kan give filmen lidt minus i bogen er det til tider lidt adstadige tempo. Måske de gæve gutter bare skulle have holdt sig til at dykke og fiske.