Praise Satan! Om satanistisk tilbedelse og gudsbespottelse.  

Første sæson af ’Chilling Adventures of Sabrina’ endte med, at Sabrina (Kiernan Shipka) valgte mellem lys og mørke, det gode og det onde, og med sit eget blod skrev hun sit navn ind i djævlens bog. Fem afsnit inde i sæson 2 skal Sabrina nu lære at begå sig i den magiske og sataniske verden – eller måske skal hun netop lære ikke at begå sig.

Coming of age
Man skulle tro, at et salg af ens sjæl til djævlen ville åbne en masse kaotiske muligheder for at skeje ud og opføre sig, som det passer en selv bedst. Men selv i en troldmandsverden, hvor fri seksuel udfoldelse og orgier bliver ophævet, er der stadig, særligt sexistiske, regler for, hvad du kan og ikke kan, hvis du er en teenagepige.

Gradvist som Sabrina tager mere og mere afstand fra sine jordlige tendenser, skal hun nu finde ud af, hvordan man er en rigtig heks i en satanistisk verden. Hendes almindelige skole skiftes ud med ”The Academi of Unseen Arts”, og det klæder serien, at det magiske univers får lov at fylde endnu mere. Sabrina skal stadig finde sin plads i verden og har stadig de samme teenageproblemer med drenge, meangirls og uretfærdige skoleinspektører.

Stilsikkert stilløshed
Selv har seriens stil ikke meget tilovers for regler og klare linjer, og en særlig charme opstår i en kitch genrebombe, der blander gotik, horrer, gys, chick flick, teen rom-com og classic fright flick. For bare at nævne et par stykker. Stilen bliver unik og udefinerbar, når en blanding af victoriansk indmad og tøj fra 50’- 60’- og 70’erne gør det umuligt at afgøre, hvilken tid vi befinder os i samtidig med, at det hele virker uhyggeligt bekendt.

Ligesom serien stil ikke lader sig nemt kategorisere, nægter Sabrina også at passe ind. Særligt når det kommer til spørgsmål om begrænsninger for hendes køn udfordrer og driller Sabrina det ellers meget kønsopdelte hierarki, som ”The Academi of Unseen Arts” opstiller.

Generelt er serien fuld af andre karakterer, der heller ikke passer ind, som eksempelvis sidefortællingen om Sabrinas veninde Sussie Putnams (Lachlan Watson) kamp for at blive anerkendt som ikke-binær identitet. En vigtig historie, der bare ikke er nok af, men som forhåbentligt kan nå at udfolde sig i de kommende afsnit.

Oprørsk som ind i helvede
Forskellen mellem den jordlige verden og det helvedesbaserede samfund viser sig ikke at være så stor igen. Faktisk bliver sexismen endnu mere tydelig i et okkult miljø, hvor Satan har ret til at besudle kvinder på deres bryllupsnat, og hvor alle magtfulde poster ved lov kun kan besættes af mænd.

Den verden, som vi kender, hvor kannibalisme, orgier og mord er noget vi forbinder med tabuer, galskab og ekstremisme, bliver her vendt på vrangen. Det er et snedigt greb, der afslører, at hvad vi anser for værende godt eller ondt, i høj grad afhænger af, hvad vi opdrages til. Men endnu vigtigere får vi lov at se vores eget jordlige samfund i et nyt og klarere perspektiv.

“I am Sabrina Spellmann. I shall speak, and I shall be heard”.
’Chilling Adventures of Sabrina’ roder op i de regler, vi lever efter, og viser os en alternativ tilgang til vores opdragelse med Sabrina som en stærk hovedperson. Men det er værd at bemærke, at det er ”den hvide feminist”, der får mest opmærksomhed, mens andre ikke-hvide etniciteter og queers må træde i baggrunden.

Det er en klassisk problematik, men derfor så meget destro mere presserende. Selv om jeg er vild med Sabrinas uhæmmede energi og kampgejst, vil jeg have endnu flere slørede linjer, hvor også queer og andre etniciteter får mere plads at skeje ud på. Jeg må håbe på, at de sidste fem afsnit har endnu mere ”djævelskab” at byde på.