Cold War -

I brintbombens skygge kunne selv den kolde krig byde på hed kærlighed. Det er der kommet en lunken spillefilm ud af.

Kan man lave et medrivende kærlighedsdrama sat til efterkrigstidens ramponerede og stalinistiske Polen? De fleste vil nok svare nej, da kombinationen af ordene ”Polen”, ”efterkrigstid” og ”Stalin” bare ikke rigtig skriger god sex og storslået romantik. Pawel Pawlikowski giver det dog et skud, og rammer plet noget af ad vejen.

Den polske mesterinstruktør, der herhjemme mest er kendt for den anmelderroste ’Ida’ fra 2013, tackler endnu engang en smertefuld periode fra Polens historie. Sidst var der tale om et opgør med landets uskønne aktie i Holocaust; denne gang traumet fra den brutale ”stalinificering” og indlemmelsen i den betongrå Østblok – den kolde krigs forarmede side af Jerntæppet. Deraf titlen.

Polsk parforholdspolemik i paradisiske Paris
Wiktor (Tomasz Kot) og Zula (Joanna Kulig) er to djævelsk godt udseende polakker, der i den kolde krigs vorden forelsker sig hovedkulds i hinanden. De mødes i folkemusikgruppen ’Mazowsze’, der skal bevare og udbrede polsk kultur i form af klassisk folkemusik. I propagandaøjemed skal gruppen gennem sang og dans indgyde sunde, polske værdier til ind- og udland – et symbol på det kommunistiske Polens fremskridt og smukke folkesjæl.

Forelskelsen er dog tumult. Begge er de stædige, udfarende og hinandens modpoler på alverdens planer. Bedre bliver det ikke, at den allerstedværende stat holder parret og deres kærlighed i tæt snor. Resultatet bliver, at eskapaderne og skænderierne hovedsageligt finder sted i evigt romantiske Paris, langt fra den Polske stats kontrollerende fangarme.

Breaking news: jazz er stadig sex på lyd
Først og fremmest skal jeg slå fast, at ’Cold War’ er en hamrende billedskøn affære! Lig førnævnte ’Ida’ filmet med 16mm kamera i kontrastfyldt sort/hvid og i instruktørens signatur 4:3 format – altså et nærmest kvadratisk billedede. Filmen ligner vitterlig en biograffilm fra 1950’ på en prik. Det er en lækker, lækker visuel godbid, publikum bydes på!

Den lyder også fremragende! Nutidens ’Mazowsze’-gruppe medvirker med fantastiske melodiske folkesange og storslået folkedans i pragtfulde dragter. Da handlingen flyttes til Paris, erstattes folkemusikken med lækker jazz qua Wiktors job som jazzpianist og Zulas multitalent, hvilket hun bruger til at oversætte hendes polske repertoire til den nye genre.

’Cold War’ når sine højdepunkter, når kameraet kæler for de billedskønne hovedpersoner, der fordyber sig i forførende jazztoner i de røgfyldte, parisiske natklubber. Jeg kunne fortabe mig i disse scener alene i filmens samtlige 88 minutter, men Pawlikowski giver mig desværre ikke lovski.

Dysfunktionelt film-parforhold nr. 7 million
For der er desværre en stor akilleshæl ved filmen. Nemlig måden hvorpå hovedpersonerne er skrevet – efter at have være et medrivende bekendtskab i den første halvdel, kuldsejlede oplevelsen for mig, da plottet falder tilbage på et 100% fokuseret portræt af hovedpersonenernes elendige parforholdsevner og gentagende idiotiske livsvalg. Karaktererne begynder simpelthen skiftevis at træffe så uduelige og selvdestruktive beslutninger, at min sympati for dem forsvinder ligeså hurtigt som 3 deciliter polsk slavevodka i et stort glas Harboe cola.

De interessante konflikter og spørgsmål, ’Cold War’ i sin første halvdel lægger op til, fordufter hurtigere end tilliden til det polske kommunistiske parti. Emner som for eksempel hvor svært eller let det kan være for forskellige mennesker at flygte fra deres hjemland, uagtet hvor diktatorisk det er. Eller hvordan livsglæde, libido og forelskelser kan fremblomstre under repressive regimer.

Den romantiske sødsuppe i Paris kan forføre, og sagtens alene forsvare en biografbillet fordi det er så allerhelvedes lækkert udført. Men det kunne for mig ikke kompenserer for skuffelsen over et plot, der lægger an til store spørgsmål, men affejer dem igen til fordel for teatralsk langhalms tærskning på, hvor komplet uduelige de to turtelhøge er til at tage vare på deres følelser og livsbetingelser.