Comeback

Afdanket, pubertær stand-up-komiker finder forløsning i en fornøjelig, men forudsigelig feel-good-fortælling.

Anders W. Berthelsen er komikeren Thomas Vang, der i 20 år har skabt et navn på at levere latrinær drengerøvshumor. Filmens introsekvens giver et overblik over og udsnit af en mand på toppen af sin karriere, men ender med at placere ham som en falleret, pinlig parodi på sig selv. Thomas er efterhånden i 40’erne og jokesene og det pubertære materiale forbliver i en fortid, der burde være – ja, fortid. Populariteten rækker nu kun som marginal opvarmer (med meget lille navn på plakaten) for større navne, når han da ikke er konferencier til studenterfester eller middelmådig underholder i provensielle storcentre. Midt i den personlige deroute dukker Thomas’ 16-årige datter op – spillet med vid og bid af en af dansk films helt store talenter, Sarah-Sofie Boussnina.

Kan fiasko-faren og den svigtede teenagedatter finde sig selv og hinanden? Svaret får vi på en turné i det jyske med kollegaen og topkomikeren, Mads Andersen (nedrigt og vulgært godt spillet af Peder Thomas Pedersen). Thomas’ person og kønsdelsfikserede humor med villige, våde kvinder som højdepunkt kan nemt give associationer til en Uffe Holm, og jeg ville ikke blive overrasket, hvis han i øjeblikket sidder derude og føler sig en anelse truffet.

Noget at indhente

Fortællingen om en fader, der svigter både sig selv og sine nærmeste for til sidst at finde fornyet mening med livet, er en uopslidelig en af slagsen. Det er også en god historie, og gode historier går aldrig af mode. Det essentielle er, hvordan den fortælles. Forstår vi karakterernes bevæggrunde, motivationer og rammer det os emotionelt, når forløsningen finder sted? I ’Comeback’ er det både ja og nej. Natasha Arthy, der brød igennem i 2000 med børnemusicalen ’Mirakel’, instruerer de muntre herligheder med sikker hånd – ikke en finger at sætte der. Det svage led, mellem glimrende præstationer fra det samlede cast, ligger derimod i Jacob Tingleffs lidt haltende manuskript. Det alvorlige og det pjankede finder aldrig rigtigt fælles fodslag, og karikaturen af standup-komikere og deres miljø ender ofte som ærgerlig, fjollet distancering.

De ægte følelser får lidt for svært ved at trænge igennem. Thomas Vang har selvfølgelig en masse at indhente som ansvarsfuld far, men det forekommer unødvendigt at sætte ham sammen med en karakter som Mads Andersen, der er så krukket og forfærdeligt et menneske, at skurkerollen kunne være en tegneseriefigur værdig. Så dårligt et menneske er Thomas Vang trods alt ikke – prøver filmen vist klodset at fortælle. Det vidste vi godt i forvejen.

Ny dansk stjerne

Sarah-Sofie Boussnina viser alle sine fine talenter som brysk, rebelsk teenager, der blot ønsker sig en far i sit liv. Hun har ild i øjnene og brænder furiøst igennem som Frederikke, der tager toget til København for at konfrontere ham, og det er derfor drønærgerligt, at manuskriptet indeholder for mange pjattede løsninger (en fest på et hotel i Randers som hovedsynder), og bevæggrunden for Frederikkes valg forbliver derfor temmelig uklar. Hun har tydeligvis ikke meget fidus til sin fallerede komikerfar og har ikke haft kontakt til ham i flere år. Hvorfor overhovedet tage kontakten med en så ligeglad far? Svaret bliver aldrig rigtigt entydigt, og det er trist, når nu ’Comeback’ ellers er en ret fornøjelig komedie i den kække ende. Ingredienserne er til stede for en både sjov og rørende far-datter-beretning, men hives desværre ned på et lidt for simpelt plan med alt for karikerede karakterer og billige grin i folkekomedieklassen. Øv.