Med ´Copenhagen Cowboy´ fuldender instruktør og skaber Nicolas Winding Refn, sin egen 17 års hjem-ude-hjem rejse. Han drog afsted som en vulgær, ekstrem og intens filmskaber, og i løbet af de mange år i udlandet, fandt han sine neonlys og sit hyppigt omtalte alter ego, men efterlod sin intensitet.

Nicolas Winding Refn (Eller NWR, som hans værker signeres) vendte op og ned på den danske filmbranche med sin danske gangsterfilm ´Pusher´ fra 1996. Siden da har han høstet store ros verden over, toppet i 2011 som vinder af ´Bedste Instruktør ´-prisen ved Cannes Film Festival for ´Drive´ med Ryan Gosling i hovedrollen som en sympatisk, men koldblodig dræber og drive-by chauffør. ´Copenhagen Cowboy´ er en serie, der føles som et sammenskudsgilde af ´Pusher´ -trilogien og Refns kompromisløse og 13 timer lange ´Too Old To Die Young´ Amazon Prime serie fra 2019.

Endnu et tavst alter ego til NWR’s samling

Miu, vores tavse (som forventet) hovedperson, bliver spillet af Angela Bundalovic (´Limboland´, ´The Rain´) med en helt grundlæggende mystik, som både skal tillægges skuespiller og instruktør. Mius entré er nærmest Jesus-lignende, med løftet om at hun bringer ”held” og spreder mirakler. Miu, denne lille og tilsyneladende fortabte kvinde, besidder en eller anden kraft, en slags magi. Albanske Rosella (Dragana Miltutinovic) mener Miu kan gøre hende gravid i en sen alder, og derfor bosætter hun Miu på sin bordeldrivende gård, omringet af den menneskelige inkarnation af et svin (Sven) samt albanske menneskesælgere og -smuglere. Noget nær det mest skræklige, absurde og gruopvækkende miljø nogensinde projiceret på dansk film.

Vi følger Miu, der skal navigere sig i albanske provinsbodeller, serbiske våbensmuglere, kinesisk undergrundsboksning og en pikelskende arisk herregårdsfamilie. Alle disse kriminelle instanser viser sig alle at være forbundet. Miljøet i ´Copenhagen Cowboy´ er usselt, misogynt og i enkelte instanser psykopatisk.

Hele fremstillingen af disse miljøer er rå, kyniske og decideret vamle. Hvor `Pusher´ -filmene var rå på en støvet måde, er ´Copenhagen Cowboy’s´ kriminelle miljøer rå på en mere poleret og selvfølgelig neon-belyst måde. Miu er altid det sorte får i disse miljøer, hun passer mærkeligt nok ind, men stikker altid ud, og hendes blotte tilstedeværelse ryster alle de miljøer hun bevæger sig i. ´Copenhagen Cowboy´ er mystisk og eksperimenterende, ulig noget andet på Netflix.

Plot, stil og NWR

Plotmæssigt havde man forventet mere fra en serie på 6 episoder med så mange forskellige miljøer, men serien læner sig ikke op ad plottet, som den altoverskyggende drivkraft i værket, i stedet bæres serien af stilen, atmosfæren og sanseligheden. Seriens stil er en fortsat udforskning af det som NWR har lagt for dagen lige siden ´Only God Forgives´ (2013). Neonlyset er hans velkendte følgesvend nu ledsaget med langsomme panoreringer, der ikke er sky for at tage op til flere omgange om sig selv. Selvfølgelig underlægges hele det visuelle med et fantastisk lydbillede, igen med Cliff Martinez som frontfigur.

Stilen minder meget om ´Too Old To Die Young´ (2019) med de langsommelige, næsten mekaniske trackingskud, samt de endnu langsommere og hvilende panoreringer toppet med hypnotiserende zooms, der både går ind og ud. Det efterhånden største synonym med NWR er hans neonlys, som endnu engang spiller en central og definerende rolle for seriens æstetik.

Med ´Copenhagen Cowboy´ drager Nicolas Winding Refn hjem til Danmark, for at slå fast at han ikke giver noget for sit publikum, noget der egentlig er ret friskt i nutidens filmverden. Der bliver ikke leflet for seeren, vi får ikke noget serveret på et sølvfad og den subjektive oplevelse er i fokus. Et træk, der uden tvivl vil efterlade størstedelen af publikum på gulvet, men vil give en unik oplevelse til dem, som er med på legen.

´Copenhagen Cowboy´ er et auteurværk, der hverken er lige så ekstrem eller vildfarende som ´Too Old To Die Young´, til gengæld er den mystisk og eksperimenterende på et mere abstrakt niveau, som kun kan spores tilbage til ´Valhalla Rising´ (2009). Kompromisløsheden, hensynsløsheden og det faktum at Refn tør holde sig til sin egen obskure stil gør ´Copenhagen Cowboy´ til et tidligt højdepunkt for mit filmår 2023. En fuldkommen enestående filmoplevelse, som er ulig noget andet på Netflix nu til dags.