Af Martin Wolsgaard

Uanset om man elsker Cowboys & Aliens eller ej, kan man kan ikke, under nogen omstændigheder, påstå, at den er dårligt lavet. Hvis man udelukkende ser på Jon Favreaus nye sommer blockbuster som en skoling i flashy teknik og popkulturel ekspertise, er det hands down en meget vellykket film. Favreau har tidligere demonstreret i sine Iron Man-film, at han er stærk, når det kommer til kløgtige og innovative action-udskejelser. Og flankeret af Black Swan-fotografen Matthew Libatique får Favreau dette western/sci-fi miskmask til at se super flot ud. Daniel Craig gør det godt som cowboyder-vagabond af Clint Eastwood-skolen – uden navn og fortid, og edder badass. Harrison Ford spiller på fremragende vis en hensynsløs kvægdriver, der styrer den lille klassiske western-by med hård hånd i efterhånden sædvanlig grumpy old man-stil. Min pointe er, at der på overfladen ikke er meget at være utilfreds med, især ikke hvis man er fan af de to sammenblandede genre, hvilket jeg bestemt er. Spørgsmålet der har naget mig, er blot, hvorfor søren jeg havde sådan en flad fornemmelse på vej ud af biografen.

Langt hen ad vejen foregiver Cowboys & Aliens at være en mere eller mindre klassisk western. Selvom den er uoriginal i det henseende, er den rette stemning fundet frem, og med en god besætning af biroller (hvor især Sam Rockwell som landsbylæge/bartender skal fremhæves) er vi ”så langt så godt”. Så kommer Olivia Wilde ind i billedet i rollen som den mystiske, men dog usædvanligt smukke kvinde, der virker særligt (over)interesseret i Daniel Craig – både på den erotiske måde, og så også på den der anden måde man kan være interesseret i Daniel Craig på… I hele det klassiske western-setup bliver dette dog en smule uplausibelt. Craig kan ikke huske noget, og han har et usædvanligt stort metalarmbånd på – ingen spørger rigtigt hvorfor. Hmm… Hvis nogle skulle være i tvivl, er det her, det hele kører lidt af sporet.

Problemet er måske, at der for de store Hollywood-studier simpelthen ikke er penge nok i en straight up klassisk western film. Det brede publikum gider måske bare ikke at se (undskyld sproget) det gamle lort. Løsningen på dette lille problem var så for Favreau, stjerneproducenterne Steven Spielberg, Ron Howard, Brian Grazer og deres syv små dværge, eller ehh manuskriptforfattere (ja, der var syv manuskriptforfattere) at introducere aliens. Og det var da en original ide, som denne anmelder i allerhøjeste grad havde set frem til.

Præmissen er heller ikke mit problem – problemet er snarere, at filmen aldrig for alvor retfærdiggør sin eksistens som pioner indenfor genre-mashup. Den er i sidste ende en middelmåde western, der mere eller mindre kluntet bliver blandet sammen med en middelmådig sci-fi actionfilm. Hvis man faktisk sætter sig til at tænke over, hvordan historien egentlig er skruet sammen, vil man mildest talt føle sig snydt. Den gør for lidt, og den vil for lidt. Hvis målet med at gå i biografen er at slå hjernen fra og blive underholdt, kan Cowboys & Aliens sagtens anbefales. Men hvis ikke, kan man ligeså godt gå ned på den lokale og drikke en flad fadøl.