Efter to uger i biografmørket, kravler vi igen ud i lyset. Vi vurderer de bedste og værste oplevelser på årets CPH PIX.

Med et stille brag i Grand Teatret lukkede og slukkede CPH PIX for årets festival. ‘Paterson’ af Jim Jarmusch kunne næppe være mere afdæmpet, men hovedet rumsterede rigeligt i kompensation. Og den står i fin kontrast til førstedagens ‘Doctor Strange’ og ‘American Honey’. Udadreagerende, følelsesladede film til at skyde festen i gang, og det stille, eftertænksomme hverdagsdrama til at runde af. CPH PIX har i år mellem start og slut været igennem et væld af genrer, fortælleformer, events og foredrag – og endda en enkelt dokumentar, stik mod reglerne. Vi giver et overblik over et par værker, der fortjener at komme i biografen og hvilke, der godt må holde sig væk.

3 film der fortjener dansk biografdistribution

Raw
Julia Ducournau debuterer som spillefilmsinstruktør med en film, der måske har sine mangler, men ikke desto mindre brænder sig fast i hukommelsen. ‘Raw’ er en vovet leg med genrekonventioner og låner elementer fra både horror og art film med stor effekt. En coming-of-age historie med et kannibalsk twist. Mums! Den slags film er der alt for få af.

Paterson
Okay, så ‘Paterson’ har faktisk allerede sikret sig dansk biografdistribution, men den er alt for god til ikke at blive nævnt i sådan et afsluttende skriv. Adam Driver spiller forrygende som den kombinerede buschauffør og poet, Paterson. Han lever et stille, rutinepræget, men dejligt liv med sin kæreste. Hun drømmer dagen lang, han er tilfreds med tingenes væren. ‘Paterson’ er et tankevækkende og endda også morsomt indblik i det trivielles poesi og lykkens udefinerbare størrelse. En sympatisk film, hvor der ikke sker en skid på overfladen. Men lad dig nu ikke narre.

David Lynch The Art Life
Før anbefalede jeg en film, der allerede har sikret sig distribution og nu tager jeg så festivalens eneste dokumentar. Men der er ikke noget at gøre, for ‘David Lynch The Art Life’ er ikke som så mange andre dokumentarfilm. Med ham selv medvirkende er filmen en undersøgelse af Lynch’ barndom og ungdom – de formative år, der ledte op til hans succes i kunstverdenen. Filmen er et befriende afbræk fra skabelonskårne talking heads-dokumentarer og gør meget ud af at skildre Lynch’ særpræg gennem det visuelle. En film, der indgyder intens skabertrang.

2 film der skuffede

In Embryo
Ulrich Thomsen debuterer som instruktør med ‘In Embryo’, der blander gangsterlivet med arthouse-æstetik, i en fortælling der stikker i alt for mange retninger uden at sige særlig meget. Karaktererne i filmen bliver aldrig udforsket dybt nok til, at man som tilskuer går op i deres problemstillinger og hvorvidt de løser dem. Tilsat en prætentiøs voice-over og tilstræbt mystisk fortællestil, ender ‘In Embryo’ som en film, der tager sig selv umådelig seriøst, men aldrig overbeviser om hvorfor, tilskueren også bør gøre det. Ulrich Thomsen skal roses for et ambitiøst forsøg på at lave en meget udansk film, men udførelsen halter desværre gevaldigt.

The 9th Life of Louis Drax
‘Piranha 3D’-instruktøren Alexandre Aja har her filmatiseret bogen om en komatøs dreng og undersøgelsen af årsagerne til hans ulykke. Det er der kommet en skizofren thriller ud af, der virker til at være i tvivl om, hvad den selv er. På den ene side er den en klassisk mysteriefilm, hvis mysterie desværre er et af de mest uforudsigelige i længere tid. På den anden side leger filmen med virkelighedslag, der har til formål at rejse spørgsmål om den menneskelige psyke og skabe tvetydighed. ‘The 9th Life of Louis Drax’ har bare et problem: intet af det er interessant. Til gengæld er rigtig meget af det enerverende og banalt. Melodramatiske replikudvekslinger og en påtaget visuel stil gør, at engagementet aldrig når et tilfredsstillende niveau. Se den på mobilen, hvis du kan – så undgår du måske nogle af detaljerne.

Der kunne nævnes et væld af andre gode og mindre gode film fra årets PIX-festival, men man skal jo stoppe et sted. Niveauet har generelt været højt og alsidigheden i programmet er beundringsværdig. Tilbage er der kun at glæde sig til næste år, hvor CPH PIX igen slår dørene op for en masse nye, anderledes filmoplevelser.

En personlig top 5 fra skribenten (i vilkårlig rækkefølge):

American Honey
Paterson
Bone Tomahawk
David Lynch The Art Life
Green Room