Danmarks største filmstjerne indtog Grand Teatret for at snakke om løst og fast.

Lidt over middag sætter han sig i stolen med omtrent 300 sæt øjne stift stirrende i hans retning. Ivrigt interesserede fans er her for at høre ham snakke i en times tid om løst og fast. Samarbejdet med Nicolas Winding Refn, teater over for skuespil og.. Vild med dans? Nå, den gemmer vi til senere.

CPH PIX er kun lige begyndt, men har lagt hårdt fra land med to særligt imødesete titler på førstedagen. Andrea Arnolds bjergtagende ’American Honey’ og Marvel-baskeren ’Doctor Strange’ hvor Mads Mikkelsen, som nu har fået mikrofonen i hånden, spiller hovedskurk. Det er ham, Informations filmredaktør Christian Monggaard, i selskab med os andre, skal udfritte den næste lille time.

Fannibals for Hannibal
Vi starter med det seneste. Mads Mikkelsen spiller skurken Kaecilius, i en af den type film, mange nok vil forbinde med bulder og brag og ikke så meget stof til eftertanke. Men Mikkelsen er ikke helt enig: ”Doctor Strange er en pænt mere filosofisk film end som så. Den stiller spørgsmål som, hvad livet er værd uden dødelighed. Det er tunge sager.”

Den kreative frihed er også stadig til stede i fortolkningen af skurkerollen: ”I en film så stor som denne, er det ikke så meget replikkerne man kan gøre noget ved. Man skal beslutte sig for, hvordan man håndterer materialet. Du kan gøre ham til en eller anden, der står med et stort piratgrin ovre i hjørnet eller du kan skildre en mand, der virkelig tror på en sag og er passioneret omkring den og..” Han afbryder sig selv, da hans blik falder på publikum, hvor op til flere fans af Mikkelsens tv-serie om Hannibal Lector – de såkaldte ”fannibals” – sidder og lytter. ”Fannibal’erne”, om man vil, hvis hoveder prydes af en (åbenbart) obligatorisk blomsterpragt, er kommet langvejs fra for at overvære interviewet – der vel at mærke er på dansk. En klapsalve må være på sin plads.

Fra ragsokker til prisoverrækkelse
Men Mikkelsen har ikke altid været den feterede stjerne, han er i dag. Da han for første gang besøgte Cannes med Nicolas Winding Refns ‘Bleeder’, pakkede han i troen om at det lå i bjergene kun ragsokker og store sko. 12 år senere havde både han og Refn vundet priser på festivalen. “Så mangler jeg bare at vinde at vinde ‘Vild med Dans’”, konstaterer han tørt.

Netop Nicolas Winding Refn, eller Yang som han bliver kaldt, har været vigtig for Mads Mikkelsens karriere. Pludselig var der en instruktør, der ville det samme som skuespillerne. Dansk film klarede sig godt, men Mikkelsen savnede noget, der var mere inspireret af den amerikanske New Hollywood-stil fra 1960’erne og 70’erne. Med instruktører som Yang og Anders Thomas Jensen kom muligheden for at udforske skæve karakterer og universer.

Der var, ifølge Mikkelsen, en fantastisk energi i filmmiljøet omkring tiden, hvor den første ‘Pusher’-film blev til. Man lavede film for ingen penge, uden regler eller restriktioner. Netop derfor er tiden på den bredt favnende DR-serie ‘Rejseholdet’ også noget, han først har lært at sætte pris på med tiden. “Det var vildt frustrerende. Jeg gik fra, at der ingen regler var, til at vi skulle lave noget til både 5 og 95 årige. Jeg kan huske, at jeg ville klippes skaldet, sådan som en politimand nu ser ud. Det skabte ramaskrig med det samme, og jeg kunne høre folk råbe “nu ryger målgruppe 4!”” Senere har han indset, at man ikke behøver at sprænge alle grænser, hver gang man laver noget. Hver ting til sin tid.

“Det der med at bede din børn kalde dig Kaecilius, det gør du ikke?”
De fleste af Mads Mikkelsens roller i Hollywood har været skurkearbejde. Rollen som Hannibal Lector var komplekst opbygget over tid, mens karakteren Le Chiffre fra James Bond var en mere flad stereotyp. Mikkelsen møder ofte undren eller skepsis, når han tager de mere “overfladiske” roller. “Folk spørger mig, hvorfor jeg vil lave Marvel-film. Jeg har jo lavet ‘Pusher’. Jamen, det vil jeg da enormt gerne. Det er ikke rigtig et spørgsmål skuespillere stiller sig selv så meget. Jeg tror de fleste skuespillere gerne vil hoppe lidt rundt i forskellige genrer.” Og Mikkelsen passer da også godt ind i universet. Han holder af tegneserier og kan bruge sin fortid som danser til at mestre ‘Doctor Strange’-filmens “flyve-kungfu”, som han kalder det.

Christian Monggaard pointerer, at Mikkelsen ikke virker som skuespilleren, der, som Daniel Day-Lewis eller Jared Leto, involverer sine omgivelser i hans karakterarbejde. Vi har ikke hørt historier om, at han, som Leto, skulle have sendt karakterrelaterede skræmmegenstande ud til resten af castet. Et smadret ur måske? Nej, det gider han ikke. Den form får method acting, er helt gal, mener han.

Film over teater
Det er Igor Stravinsky, Tonny, Struensee og Kaecilius. En bred kam af filmroller, men knap så meget Shakespeare og Holberg. Teatret har aldrig lokket på samme måde som filmen. Timen er ved at være overstået og Mads, den jordbundne Nørrebro-dreng, er nu så eftertragtet, at han må skynde sig afsted for ikke at skuffe de utallige medier, der gerne vil have fat i ham. Han når dog lige at forklare, at filmen, med auteurs som Scorsese, altid har trukket mere i ham. Teatret kan være rigtig godt, men også helt forfærdeligt, hvis man ender op med at skulle spille en lorteforestilling 90 gange. “Og så skal man jo artikulere på teater” indskyder Christian Monggaard. “Ja, det er jeg ikke glad for. Jeg elsker undertekster.”