Søndag d. 24/03
Det er første gang, jeg har et pressekort om halsen. Det har givet mig adgang til instruktørinterviews, til en helt masse spændende – og knap så spændende – dokumentarfilm. Og så har jeg også scoret en enkelt gratis øl på det. Indtil videre.
Man skal så her skyde ind, at jeg også har købt en flaske vand til 35 kroner i Charlottenborg Kunsthal, og selvom det var absolut helt frivilligt og selvforskyldt, er mit jydeblod stadig boblende over, at københavnere kan finde på at tage så mange penge for sparkling water.
En creepy verden
Apropos vrede, boblende blod og C02-holdigt vand, er min strategi for dette års CPH:DOX er at se så mange film om verdens problemer som muligt.
Jeg har en notorisk tendens til at skræmmes af alt, hvad medierne kan fyre op med at urovækkende fremtidsscenarier. Om natten ligger jeg vågen og tænker på robotter i atomtomme landskaber, demokratier, der krakelerer og knækker som isbjergene og bølger, der tager store bidder af sandstrande.
Det er rimelig creepy. Man kan måske argumentere for, at jeg ved at se alle de mest tunge og triste dokumentarfilm, ender lidt med et genreskifte til decideret horror. Bare sådan i virkeligheden. Gys.
Dette års CPH:DOX byder på virkelig mange spændende dokumentarfilm om, hvordan verden så ud i går, i dag og i fremtiden.
True Detective møder hjerneforskning
Jeg lagde ud med at se ’Hunting for Hedonia’ af Pernille Rose Grønkjær og ’Reformisten’ af Marie Skovgaard (læs anmeldelsen her). Begge dokumentarfilm er interessante, velfortalte og gennemarbejdede. Og nomineret i festivalens hovedpris CPH:Awards.
’Hunting for Hedonia’ er lavet på baggrund af videnskabsjournalisten Lone Franks bog ’Lystens Pioneer’. Hun står også bag filmens manusscript. Filmen fortæller den ukendte historie om Robert Heath, der var idémanden bag den banebrydende medicinske behandlingsform DBS (Deep Brain Stimulation), som med elektroder indopereret dybt i hjernens lystcenter kan kurere alt fra depression og PTSD til Parkinsons.
Filmen er kørt i en ’True Detective’-stil med Louisianasumpe, dæmpet belysning, glemte hospitaler og slørrede, pergamentagtige animationer. Det er både en rejse ind i hjernens og sindets mørke, såvel som det er et interessant og rørende portræt af mennesker med mange slags psykiske og fysiske lidelser. Og en varsling til fremtiden om, hvad der kan ske, hvis man ændrer på hjernens strukturer.
‘Hunting for Hedonia’ går sidste gang klokken 14.15 i Grand Teatret på søndag, mens ‘Reformisten’ fortsat går onsdag, fredag og søndag i forskellige venues.
Et væld af film
Mine planer for denne søndag er at se Watergate, Resistence Fighters om bakterieresistens, Graves Without a Name om folkedrabet i Cambodia og en filosofisk tennisfilm om John McEnroe.
Jeg er ikke helt sikker på, om jeg er nødt til at finde en tidsvender, som den Hermione bruger i Harry Potter bøgerne for at følge alle semestrets fag for at nå det, men det vil tiden vise.
Stay Tuned for at finde svaret på det store spørgsmål om, Thea bliver transformeret til en sur, tyndhåret bedstefar i løbet af anden uge af CPH:DOX.