CHP PIX: Dag 5. Fra en skyfri himmel nedstiger ‘Hwayi: A Monster Boy’ som et svar på alle mine bønner.
Efter gårsdagens mildest talt skuffende Kim Ki-Duk-film ‘One on One’ bevægede jeg mig tøvende ind til endnu et koreansk eksperiment. Screeningen af ‘Hwayi: A Monster Boy’ fandt sted sent om aftenen i Gloria, jeg var træt og sad umiddelbart bag en høj gut med bonghår. Dette virkede umiddelbart som et dårligt varsel, men da filmen gik i gang sank bonghåret ned i sædet, og jeg følte mig pludselig frisk og klar.
Det første man ser i filmen er en lille rædselsslagen dreng, der sidder midt i et uendeligt mørke og skriger. Alt imens ser vi i glimt et mystisk monster kredse om ham. Det er flot filmet, lydsiden fungerer, og jeg har lyst til at finde ud af, hvad det hele går ud på. På mindre end 30 sekunder lykkes ‘Hwayi – Monster Boy’ med alt det som ‘One on One’ aldrig formåede. Filmen er præcist den medrivende mørke thriller med et interessant hævnplot, som jeg havde håbet ‘One on One’ ville være. Vi følger titelkarakteren, Hwayi, der som lille er blevet kidnappet af en gruppe hærdede kriminelle, der er kendt som the daybreakers. Da det ikke lykkes dem at få nogen løsepenge for drengen, beslutter de fem mænd sig for at opdrage barnet selv. Hwayi vokser derved op i en famillie med fem forskellige fædre, der alle er hårdkogte og skruppelløse mordere. Dette er ingenlunde opskriften på en nem og lykkelig barndom, og Hwayi vokser op plaget af indre syner af et skræmmende monster.
Til trods for dette er der dog ægte kærlighed at finde imellem drengen og hans mange fædre. De træner ham i deres egne interesser, der inkluderer kampsport, skydning og flugtbilisme. En dag vælter hele Hwayis skrøbelige verden imidlertid, da han tvinges til at slå en mand ihjel, som han senere finder ud af er hans biologiske far. Resten af filmen går med, at Hwayi forsøger at hævne sig på de samme mennesker, der har opfostret ham.
‘Hwayi: A Monster Boy’ er sjov, når den vil være sjov, sørgelig når den vil være sørgelig og er hele vejen igennem yderst medrivende. Actionscenenerne er veleksekverede, og det store CGI-monster, der forfølger Hwayi i hans sind, ser troværdigt ud. Et par af fædrenes karakterer er interessante, særligt Kim Yun-Seok er rigtig god i sin rolle. Desværre når en god del af mændene aldrig rigtigt at få en personlighed, der går ud over det absolut minimale, og dette ender med at hæmme filmens narrativ en smule. På trods af dette er filmen klart anbefalelsesværdig som et glimrende eksempel på, hvad koreansk film kan, når det lykkes.
Tag ind og se ‘Hwayi: A Monster Boy’ den går torsdag d. 16/4 i Cinemateket og søndag d. 19/4 i Dagmar.