Dansekonkurrence. Vind Footloose (2011). Konkurrencen er slut.

Kære deltagere.

Konkurrencen er nu slut og det rigtige svar var (selvfølgelig) Andie MacDowell. De tre heldige vindere af filmen er alle mænd – hi hi. Og de er *ta daa* :

Mogens K., Sæby – Blu-ray

Kim K., Hasselager – DVD

Flemming S. Hvidovre – DVD

Tillykke drenge – må I danse derud af her i foråret!

Hilsen,

Quizredaktøren

Hvis du kan lide ufarlige teenagefilm, dans og søde kærlighedshistorier så har du muligheden for her at vinde FOOTLOOSE på DVD eller Blu-ray. Nosferatu har 2 stk DVD og 1 stk Blu-ray vi udlodder i denne konkurrence.

Ungdomsklassikeren Footloose fra 1984 er blevet genindspillet og dermed er det visuelle look blevet opdateret, men ikke selve historien, som stadig er den samme. Historien holder da også her i 2012 da det er en klassisk fortælling om en gruppe unges oprør mod autoriteterne i deres liv, indskrænkelsen af deres frihed til at være teenagere med alt hvad det nu indebærer – i Footloose eksemplificeret af manglende mulighed for at danse, høre højt musik og holde afslutningsbal.

Unge Ren MacCormac ankommer til den lille sydstatsby Bomont fra storbyen Boston, ikke kun med en trist historie i rygsækken, men også med friske øjne der straks spotter den uretfærdighed som byens unge lider under. Nogle år tidligere har fem unge mistet livet i en bilulykke på vej hjem fra en aften ude, hvor de blandt andet har danset, og i et forsøg på at beskytte byens unge fra at komme på afveje (og dø) har byens spidser – herunder præsten (Dennis Quaid) – forbudt dans på offentlige steder og høj musik. Præstens datter Ariel har siden ulykken udlevet en side af sig selv, som ikke er særlig præstedatteragtig og da der opstår både sød musik mellem hende og Ren, og da Rens indignation fører til oprør er der lagt op til ballade – og dans.

Filmens nye look skal nok få en ny generation med på den søde fortælling. Selvom det kan skære en del af os i hjertet at Hollywood er i fuld gang med at lave remakes af flere ungdomsklassikere, så må man jo nok indrømme at 80’er looket, trods tidens retrotendenser, måske ikke er helt så fængende og charmerende for en ungdom der er flasket op med danseshows og musikvideoer med vridende mænd og kvinder. De to hovedroller, Ren og Ariel, spilles af Kenny Wormald og Julianne Hough, som begge er dansere, mere end de er skuespillere – selvom de nu klarer den sidste del fint. På denne måde adskiller filmen sig fra originalen, eftersom Kevin Bacon skulle på dansekursus da han fik rollen.

For at deltage skal du svare rigtigt på nedenstående spørgsmål, sende dit svar til quiz@nosferadio.dk og HUSKE at skrive navn og adresse i mailen. Man kan kun deltage en gang. Konkurrencen kører til og med onsdag d. 21. marts og de heldige vindere kan se deres navn her på siden dagen efter. Filmene sendes ud med B-post hurtigst muligt. Skriv om du helst vil have DVD eller Blu-ray – eller om du er lige glad.

Spørgsmål:

Hvem spiller præstens kone i Footloose – 2011 versionen?

Send dit svar senest onsdag d. 21/3 til quiz@nosferadio.dk og deltag i konkurrencen. Held og lykke.

Foto: UIP