Danske børnefilm siden årtusindeskiftet har været præget af de tåkrummende genoplivninger af ‘far til fire’ og ‘mine søsters børn’-filmserierne. Siden 2001 er der tilsammen udkommet 17 af dem; de fleste mødt med hån fra anmelderkorpset, til trods for at de har solgt billeter i hundredetusindvis.
Hvem har ret – anmelderne eller publikum? Og hvad danske børnefilm før i tiden, var de bare bedre? Eller husker vi dem bare som sådan grundet nostalgi? Disse spørgsmål forsøger Linda, EvaLiva og Andreas at besvare i denne udgave af Filmmagasinet Nosferatus podcast.
Værternes yndlingsbørnefilm gennemgås, deriblandt ‘Mig og Mamma mia’ og ‘Krummerne’, og sidste års ‘Far til fire i solen’ og den alternative ‘Landet af glas’ bruges til at gøre status over danske børnefilm anno 2019: er det lavkultur eller har anmelderkorpset spist søm?
Lyt med i din browser eller på iTunes, og find ud af, om det stadig er svært at være 11 år!