Danica er dansk films darling, der drager os med sit portræt af en dramatisk dansediva.

Med sætningen ”et drama om en balletdanserinde”, kunne man godt tro, at man skulle ind og se en ny ‘Black Swan’. Men Birgitte Stærmoses nye film handler modsat Darren Aronofskys om en balletdansers fald fra stjernestatus og de personlige konsekvenser, det medbringer.

Balletstjernen Darling (Danica Curcic) og hendes mand, koregrafen Frans (Gustav Skarsgård), vender hjem til København for at opføre klassikeren ’Giselle’. Men under en prøve falder Darling om af smerte i hoften. Den er slidt op og karrieren er færdig. Frans må derfor arbejde videre med den unge dansespire Polly. I et desperat forsøg på at finde sin plads i verden og holde sig tæt på sin mand og kunst, begynder Darling at træne Polly. Men langsomt begynder livet at gå i opløsning for den feterede balletdronning.

Af en film der handler om ballet at være, hvor musik jo bærer en stor del af fortællingen, så er der ikke meget af det i ¢Darling¢. De dramatiske scener mellem karaktererne er båret af spillet, og netop den manglende musik giver en nerve og intensitet til disse scener. Det er faktisk kun når vi er alene med Darling, at vi får musik som en ekstra dimension til hendes indre kamp.

Curcic i topform
Danica Curcic spiller rollen som den karismatiske og til tider voldsomt irriterende balletstjerne. Man kan i de første dansescener godt se, at Curcic ikke er balletdanser. Til gengæld er hun fuldt ud overbevisende som diva. Hun viser os med sit intense spil en knækket kunstner, der har mistet en del af sig selv, men forsøger at holde facaden. Vi føler, at vi kommer næsten helt ind under huden på hende, og så alligevel er der hele tiden en distance. Bag de brune øjne kæmpes der en indre kamp og det ses tydeligt. Det er intet under, at Danica Curcic har flere både Robert- og Bodilpriser bag sig.

Udover Darlings langsomme forfald er det dog en meget lille historie, der til tider bliver lidt kedelig med gentagne scener. Dramaet virker nogle gange lidt forceret og trods eminent spil fra Danica Curcic, mangler jeg at føle sympati for karaktererne. Jeg ville gerne have set mere af Darlings passion for dansen inden hendes fald.

Se til venstre…
Der er igen en svensker med i en dansk film, men denne gang bliver jeg ikke irriteret over den åbenlyse brug af skuespillere til at få lidt svensk monetos til projektet. For Gustav Skarsgård gør det overbevisende i rollen som Frans – og specielt i forholdet med Darling. Man tror på deres ægteskab og kærlighed, som langsomt destrueres mere og mere af Darlings manipulation og stædige fastholdelse af sin position overfor Polly.

Filmen er helt klart båret af sine skuespils præstationer, hvor også Ulrich Thomsen leverer en gedigen, halvlummer balletmester. ¢Darling¢ er både et flot og performancerigt psykologisk kærlighedsdrama om en kvindes kamp for at genfinde sig selv.

Foto: Nordisk Film Egmont