Af Lars Juul Hauschildt

I en ikke alt for fjern fremtid vil størstedelen af verdens befolkning være blevet forvandlet til vampyrer, men udover det fungerer verden nogenlunde som den gør i dag – lige bortset fra at sollys ikke bliver betragtet med lige så stor glæde.

I Daybreakers er menneskene en uddøende race, da de hovedsageligt bruges som malkekøer for vampyrerne. De malkes for deres blod, som er vampyrernes eneste føde, men desværre er verden ved at løbe tør for mennesker da vampyrerne er mange og sultne. Mindre end fem procent mennesker er tilbage, og disse jages ubønhørligt af vampyrerne som for alt i verden vil presse menneskeheden for sidste blodsdråbe. Man kan ikke påstå at det er særligt forudseende af dem at udrydde deres eneste kilde til det blod der er nødvendig for deres overlevelse, men måske det er svært at tænke på fremtidig overlevelse når man er udødelig?

Blodforskeren og vampyren Edward Dalton, spillet af Ethan Hawke, er dog ikke som vampyrer er flest, han forsøger at skabe og udvikle en bloderstatning så vampyrerne kan overleve uden menneskeblod, eller i hvert fald indtil de mennesker der er tilbage kan nå at formere sig og genskabe racen. Edward arbejder for et af verdens største selskaber, som leverer blod til masserne, rent ud sagt en særdeles indbringende forretning i et samfund bestående af vampyrer.

Daybreakers tager vampyrgenren ind i et science-fiction-gyser univers, væk fra Dracula og den klassiske kendte vampyr der gemmer sig i skyggerne og stilfuldt forfører sit offer. Vampyrerne som beboer dette samfund er intet som de sexede vampyrer der hærger i diverse film-, tv- og bogserier og det er både godt og dårligt. Godt at vampyrerne ikke bare tøseglitrer lidt i sollyset, men dør smertefuldt i en flammende død (sådan næsten da). Lidt ærgerligt er dog at de lige pludseligt ikke er så mystiske mere, da de netop er overalt, og de er meget menneskelige, da de ikke besidder de evner vampyrer normalt gør, altså lige bortset fra blodtørst og førnævnte svaghed for sollys. Det er dog samtidig det der gør Daybreakers en spændende bekendtskab. Ideen med at det nu er vampyrerne der styrer verdens orden, og hvordan samfundet er bygget op fra automatiske solskodder for vinduerne til blodfarvede reklamesøjler med vampyrversionen af Uncle Sam, er rigtigt spændende og giver et genren et lille nyskabende pust.

Stemningen i Daybreakers er fantastisk når man bliver taget rundt i den futuristiske og mørke verden, og man nyder virkelig at se hvordan et samfund af vampyrer er bygget op, der er masser af små detaljer der er fyldt med sort humor. Sam Neill er fremragende som den kolde kyniske vampyrforretningsmand som forsøger at holde magten i selskabet, selv når blodforsyningen svigter! Handlingen derimod hænger ikke helt sammen hele vejen igennem, og når man når cirka en tredjedel ind i filmen, føler man at den løber løbsk, desværre. Der er flere plothuller, hvor tingene bare ikke passer sammen, selvom filmen gerne vil have os til at tro det.

Det lykkedes ikke Daybreakers at overbevise denne anmelder helt, og selvom jeg elskede de enkelte dele af filmen så er helheden et mere broget bekendtskab og føles som en rigtigt god idé, som desværre ikke er udført til fulde.

4 ud af 6 stjerner