Af Gry Bak Jensen
Gode komedier hænger ikke på træerne, af samme grund skal man hylde dem når de er der – det gælder f.eks. så forskellige film som Juno, The 40 Year Old Virgin og The Royal Tenenbaums.
På papiret har De Satans Chefer stort potentiale – det skyldes bl.a. et cast som mange ville dø for – her nævnes i flæng: Jason Bateman, der både er fremragende i Juno og den banebrydende sitcom, Arrested Development, Jason Sudeikis fra bl.a. 30 Rock og Saturday Night Live – begge komedieskuespillere, der har specialiseret sig i de lidt underspillede roller. Derudover har vi to Oscarvindere: Kevin Spacey og Jamie Foxx og dertil lægges Donald Sutherland, Colin Farrell og Jennifer Aniston – Det er næsten for godt til at være sandt.
Og så sidder undertegnede og klør sig i håret – for hvad søren har lige fået denne imponerende gruppe mennesker med på projektet? De har selvfølgelig alle sammen én eller flere smuttere med i bagagen, så som Baby Surprise, Solisten og K-Pax, men at de alle sammen kan tage så grueligt fejl kan vække undren. Bevares, det kan også være undertegnede har et forkvaklet forhold til humor – Roger Ebert, verdens vel ældste anmelderinstitution, har sendt filmen af sted med 3 ½ stjerner ud af 4. Det kan der ikke blive tale om her – mødet med filmen var søvndyssen kun fulgt af en insisterende irritation. En enkelt gang var der dog antydningen af smil – her rykkede Colin Farrell sjovt rundt i en stol – det var det og så sjovt var det heller ikke.
Hvis du stadig hænger på og tænker denne film er noget for mig så kommer her en lille opsummering:
De Satans Chefer handler om tre gode venner, der alle har forfærdelige chefer. Nick holdes for nar og forfremmes ikke som fortjent, Dale udsættes for sexchikane fra sin chef (Jennifer Aniston) og Kurts arbejde, er ved at blive kørt i sænk af et lurvet kokainvrag af en chef (Collin Farrell), der benytter virksomheden som sin personlige bank. På grund af en række tåbelige årsager, ser de tre venner ingen andre udveje, end at slå deres chefer ihjel og så kan forviklingerne begynde.
Kort og godt mangler De Satans Chefer gode ideer, gode replikker, charme, spænding og overraskelse – det kommer til udtryk i en masse klicher, gentagelser og dårlig dialog – der leveres overgearet og larmede i håbet om, at højt og sjovt er en og samme ting. En forståelse af humor, som denne anmelder mener, beror på en klar misforståelse.
2 ud af 6 stjerner