Med udsigten til en ny udgave af Alexander Dumas klassiske drengeeventyr om den unge D´Artagnan, der så gerne vil være kongelig musketer i 1600-tallets Frankrig, var humørbarometret indstillet på underholdning iblandet nedbarberede forventninger. De manglende håb for filmen skyldes instruktøren Paul W.S. Anderson manden bag Resident Evil-serien. Film hvis handling er tynde skeletter båret frem af en visuel flair for æstetisk koreograferet voldsballet. At samme skæbne skulle overgå mine barndomshelte var lidt ubærlig, men heldigvis reddes filmen i land af et par gode skuespillere, en humoristisk tone og så selvfølgelig Dumas fantastiske historie.

Fortællingen om De tre musketerer har, hvis man skal tro internetleksikonet Wikipedia affødt små 30 filmatiseringer gennem tidens løb lige fra de animerede udgaver over parodier til de store Blockbuster udgaver, hvoraf den seneste er fra 1993 med bl.a.  Charlie Sheen og ikke mindst en uforglemmelig Tim Curry på rollelisten. Sidstnævnte spiller historiens skurk og intrigemager kardinal Richelieu, der i hemmelighed har planer om at vælte den unge Kong Louis af tronen ved at starte en krig mod England. Richelieu spilles i 2011 udgaven af ingen ringere end Christoph Waltz, der havde sit gennembrud som Hans Landa i Inglourious Basterds. Overraskende nok får han kam til sit skurkehår af Orlando Bloom, der med umanerlig overspillet ondskabsfuld charme fremstiller Hertugen af Buckinham. Denne snyder ved filmens start vores tre helte; Athos(Matthew Macfadyen), Porthos(Ray Stevenson) og Aramis(Luke Evans). Disse har sammen med den yndige Milady De Winther(Mila Jovovich) ellers kæmpet sig vej frem til Venedigs skatkammer, som indeholder tegningerne til Leonardo da Vincis største opfindelser. Tyveriet af tegningen over et luftskib franarres de tre, takket være Miladys dobbeltspil. Et bedrag som også involverer tyveriet af Athos kærlighed.

Et år senere ankommer den unge D´Artagnan til Paris efter at have haft et sammenstød med kardinalens tro væbner Rochefort(Mads Mikkelsen). Gal i hovedet kommer han lettere tilfældigt til først at aftale en fægteduel til døden med Athos kl. 12, en med Porthos kl. 13 og for at fuldende treenigheden afslutte med Aremis kl. 14. Heldigvis stoppes dette af kardinalens garde, da dueller er ulovlige, hvilket gør at de fire mænd slår sig sammen imod overmagten.  Efter en veloverstået kamp erfarer D´Artagnan at hans store ønske om at blive kongelig musketer er umuliggjort da garden kort tid forinden er blevet opløst. Og i kulisserne trækker kardinalen i trådende for at udløse en fatal krig mod England. Det politiske rænkespil og eventyret er i gang…

De tre musketerer er en stort anlagt Blockbuster lige fra optagelserne gjort i 3D til de store stjerner og de mange effekter på et budget i omegnen af de 100 millioner dollars. Det kan ses i fra de tilsyneladende simple men meget fine dukkeanimationer i filmens start til brugen af ”matrix-mode” i kampscener. Endelig er der også brugt god tid på at få scenerne i Paris til at virke levende. At filmen er sat i verden for at underholde det bredest mulige publikum, gør at visse scener virker lidt distraherende, som når Mila Jovovich viser et stykke med bart samtidig med at hun skal stjæle en diamanthalskæde. Jo, der er i den grad noget for husarerne i Paul W.S. Andersons filmatisering af den franske klassiker, der dog ikke er bange for at fifle lidt med historien, da denne anmelder ikke mindes at have set nogle luftskibe i tidligere forlæg. Om denne ændring falder i alle publikummers smag, da folk godt bekendt med den originale historie nok vil betakke sig for de noget luftige tilføjelser.

Når det er sagt så er der tilpas damp under de dramaturgiske kedler i form af jokes, action(der blandt andet tæller en af de længste fægtescener i filmhistorien) til visuelle lækkerier til at denne anmelder kvitterer med tre stjerner; En for hver af de tre musketerer og tre i alt til en historie, som er og altid vil være en klassiker.