Baseret på Jonas Jonassons bestseller af samme navn er der 1. juledag mulighed for at stifte bekendtskab med 100 års fødselaren Allan Karlson der i svenske Felix Herngrens filmatisering stikker af fra plejehjemmet for at tage på nye eventyr. Undervejs oprulles et liv i centrum af det 20. århundredes begivenheder. Det er der kommet en folkekomisk skrøne ud af, som på trods af tydelig lån fra film som Forest Gump formår at fortælle en fin historie om livets forunderlige uforudsigelighed.

Første gang vi møder hovedpersonen Allan Karlson (Robert Gustafsson) er samtidig den eneste gang i filmens handling han rigtig mister besindelsen. Det sker da han finder sin elskede kat Molotov dræbt af ræven, idet denne har været forbi gamlingens hønsehus. Som hævn arrangerer Allan en ”lille dessert” som består af pølser og dynamit. Resultatet er udover en meget død ræv også at vores hovedperson placeres på det plejehjem, hvor han som det fremgår af filmens titel kravler ud af vinduet og forsvinder. Dette sætter forståeligt nok forstanderinden Alice på den anden ende og hun får fat i politiet deriblandt en noget distræt og uengageret politimand, som filmen igennem halvhjertet forsøger at følge i Allans fodspor. Allan, der på sin stille flugt fra plejehjemmet uforvarende kommer til at stjæle en kuffert fra et rockermedlem, møder på sin vej den lidt yngre Julius (Iwar Wiklander) og da rockeren finder frem til dem, ender de to ældre mænd, igen lettere uforvarende med at slå den yngre mand ihjel. I hans kuffert finder de 50 millioner og snart er de to på flugt fra resten af rockergruppen og undervejs møder de evighedsstudenten Benny (David Wiberg) og den elefantejende Gunilla (Mia Skäringer) og sammen beslutter det umage firkløver at stikke af med pengene.

Imens oprulles Allans liv i en række flashbacks, startende fra hans barndom i fattige kår med en mor som levede efter mantraet ”Det er, som det er – og bli’r, som det bli’r”. Da Allan i en ung alder ender som forældreløs overladt til sin forkærlighed for krudt og bomber, hvilket uforvarende gør ham til morder. Som straf sendes han på et hospital for sindslidende, hvor han kastreres af en overlæge med nazistiske tilbøjeligheder.

Da han efterfølgende lukkes ud, får han job på en våbenfabrik, hvor han på grund af sin glæde ved krudt ender med at tage med sin kommunistiske kammerat Esteban til den spanske borgerkrig. Esteban dør men Allan redder ved et tilfælde senere general Franco og som tak belønnes Allan med diktatorens favoritpistol. Senere finder vi Allan i New York hvor han er med til at bygge skyskrabere og senere den første atombombe i Manhattan-projektet.
Efter 2. verdenskrig ender Allan hos den sovjetiske leder Josef Stalin, hvor han udspørges om atombomben og efterfølgende sendes til Gulag. Slag i slag følger den ene mere fantastiske historie, hvor vores hovedperson som en svensk udgave af Forest Gump, uforvarende og tilfældigt er med til at forme det 20. århundredes historie.

Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt er en lunefuld svensk skrøne af en komedie som ikke skal tages alt for seriøst, men nydes for sin vekslende komik som spænder fra den satiriske skildring af det svenske folkehjem hvad enten det er portrætteringen af den pernittene plejehjemsforstander eller den lettere uduelige politimand, til ren slapstick når først den ene og så den anden rocker slås ihjel. Holdet bag filmen har med held formået at ramme den specielle humoristiske tone som gjorde forlægget af Jonas Jonasson til en bestseller. En hjertevarm fjollekomedie om livets uforudsigelighed og tilfældighederne, der er, som det er – og bli’r, som det bli’r.