Højt fra træets grønne top stråler juleglansen. Spillemand spil lystigt op – nu begynder den præcis samme film, som du har set 100 gange før. Men det er da også fint nok en gang imellem.
Vi åbner med et smukt vinterlandskab. Sneen ligger som en tyk dyne over de små landboliger, vinterfuglene flyver rundt og grantræerne står ranke i det kolde vejr. Det hele er smukt animeret, og jeg er lige ved at lægge den umiddelbare skepsis jeg altid har når jul er involveret fra mig. Og så dukker det første menneske op. Hvis du ikke har hørt om konceptet uncanny valley, så har du den visuelle forklaring her. Når man animerer et menneske, kan det nogle gange se mere uhyggeligt ud når det næsten ligner, end når det overhovedet ikke ligner. Figurerne i ’Den magiske juleæske’ ligner næsten mennesker. De ligner bare udhungrede væsener, der vil æde dit ansigt, lidt mere.
Som du nok har regnet ud er ’Den magiske juleæske’ en animeret julefilm, og for at gøre det hele endnu bedre er den også dansk! Du får lov til at lytte til danske børneskuespillere i et julespil, som vi jo gennem alt fra ’Jul i Gammelby’ til ’Ludvig og Julemanden’ har konstateret er guld værd. Ovenikøbet er der også en skøn historie om, at den gode dreng JULIUS (hvilken subtil antydning!) skal redde julen efter at den hyggehadende Krampus har proppet julemanden ned i sin gavemaskine, som har DELT HAM OVER I TRE DELE!
En enkelt pebernød blandt lamettaen
Inden du bliver helt overbevist om, at dine børn bliver gladere for at få kul i julesokken end ’Den magiske juleæske’, bliver jeg nok nødt til at sige, at det ikke er en forfærdelig film. Selvom det ikke ligefrem er Meryl Streep og Marlon Brando, der lægger stemme til børnene, gør skuespillerne det faktisk hæderligt. Når Julius sidder og snakker med en jævnaldrende pige om at de ikke må larme, virker de som rigtige børn, og de er søde at høre på.
Da jeg først var kommet mig over hvor hæslige alle menneskerne ser ud, kunne jeg igen begynde at lægge mærke til landskabet og dyrene, som er rigtig fine. Det passede også meget fint med at filmens utroligt langsomme intro om, at Julius begynder at tvivle på julemandens eksistens var overstået, og det lidt mere underholdende plot gik i gang.
Jeg synes at det er alt for mørkt til en børnefilm at julemanden er blevet delt i tre stykker, men når ’Den magiske juleæske’ ikke går helt i ’South Park’-mode har den humor, der sagtens kunne virke for både børn og voksne. Krampus er til tider rigtig sjov. Når han danser rundt og tvinger den ene halvdel af nisserne til at pakke kul ind og den anden halvdel til at spille fløjte for ham, bliver kontrasten så tydelig at den er rigtig sjov. Der er også et par julebukke, som bare ikke kan huske, hvad Julius hedder, og det er faktisk meget sjovt selvom joken bliver brugt et par gange for meget.
Kender i den om… Ja. Ja, vi gør.
Historien har selvfølgelig intet nyt at byde på. Det er en julefilm, så som altid er budskabet, at man da ikke skal stille spørgsmålstegn ved julemandens eksistens. At alle selvfølgelig kan lide julen, og at det at give nogen et stykke kul er den ondeste gerning i verden. Man kunne da godt ønske sig noget nyt, men der er trods alt blevet brygget en pseudounderholdende historie sammen på den gamle opskrift. Vi vil som altid lade forældrene om at knuse børnehjerter med sandheden, og vi vil som altid ignorere de rigtige problemer. Såsom at Julius baggrundshistorie rent faktisk er, at han er blevet efterladt uden for et børnehjem på en frysende kold vinternat.