Når jeg ser et rødt krybdyr svømme, bliver jeg glad og vil se mer’.
Michael Dudok de Wit er en hollandsk illustrator og instruktør, der indtil videre hovedsageligt har instrueret animerede kortfilm. Flere af dem har modtaget internationale priser og nomineringer. I 2016 udkom hans første fuldlængde-film ’Den Røde Skildpadde’. Den smukke tegnefilm blev nomineret til en Oscar og den har nu langt om længe fået dansk premiere.
Hader når det sker
En skibbruden mand skylles op på en tropisk ø. Alene undtagen for krabber, kryb og måger begynder han at bygge en tømmerflåde. Den ødelægges under mystiske omstændigheder på jomfrusejladsen. Det samme sker for de næste flåder. Manden lader til at være fanget på øen. Mødet med en stor, rød skildpadde vender dog op og ned på hans håbløse situation.
Endnu en Robinson Crusoe-historie? Gaaaab!
Ro på drengen, Johnny Reimar. Bare fordi du har set ’Cast Away’ med Tom Hanks et utal af gange på TV, så betyder det ikke, at dette er mere af det samme. Det eneste denne film har til fælles med den klassiske ”fanget på en ø”-opskrift, er faktisk øen. På alle andre punkter er den sin egen.
Vi skal nemlig ikke dvæle ved heltens lavpraktiske overlevelse. Derimod følger vi ham udleve et helt liv på øen, med alle de højde- og lavpunkter det indebærer – kærlighed, vrede, ensomhed, fødsel, ængstelse, intimitet og død. Historien er en allegori over menneskets liv som helhed med den tropiske ø og det endeløse hav som lærred.
Undskyld, sagde du noget?
Næh. I løbet af den 81 minutter lange spilletid siges der ikke ét eneste kvæk. Det er ikke en stumfilm, bestemt ikke, der er bare ikke noget dialog. Vi møder vor hovedpersonen skyllet op på stranden, vi kender ikke hans navn og baggrundshistorie og det lærer vi aldrig. Hans forhold til sin kæreste og deres barn er 100% ordløst (hvordan han støver hende op må du selv se i filmen). At man stadig bliver investeret i karakteren til trods for dette ultimative fortælletekniske benspænd, siger noget om instruktørens gedigne håndværk.
Følelser kommunikeres med karakterernes enormt livagtige bevægelser og mimik. Til trods for den simple tegnestil opnår filmen et utroligt jordbunden og realistisk udtryk, som selv Studio Ghibli ville have svært ved at leve op til. De har i øvrigt også co-produceret ’Den Røde Skildpadde’.
Lad der blive lys!
Instruktøren tilbragte dagevis på en isoleret Stillehavsø sammen med lokalbefolkningen. Hans tusindvis af fotografier har hjulpet tegnerne med at gengive enhver facet af lysforholdenes omskiftelighed. Som følge må det siges, at denne film er helt fantastisk belyst. Det er sammen med det klassiske soundtrack, skyggernes livagtighed og karakterens åndedræt filmens primære måde at formidle følelser på – og det virker upåklageligt!
Medbring tålmodighed, ikke børn
Mange tegnefilm er også for voksne, selvom de ofte ikke selv fatter det. Denne tegnefilm er KUN for voksne. Den er ikke grafisk, men fortællingens tematik ryger med garanti hen over hovedet på alle under 13. Ikke at denne formaning kommer til at gøre en forskel; der er altid den ene far med en intelligenskvotient på størrelse med en våd brostens, der ukritisk slæber sin snotnæsede og konstant snakkende snotunge med ind til enhver film med tegnet biografplakat. Til stor frustration for denne børnehadende anmelder.
Til interesserede skal det dog siges, at filmen kræver en hvis tålmodighed – kedes man let over et langsomt, ordfattigt fortælletempo, så kan man godt spare pengene. Er man derimod tegnefilms-fan, blot interesseret i tegning som sådan eller bare ikke overbevist om, at animation kan være for voksne, så skal man give skildpadden en chance.
Foto: www.kino.dk