”Det Bier ikke bedre”, skrev BT kækt i deres anmeldelse af ’Den skaldede frisør’ – et udsagn, der landede på dvd’ens forside. Men jo, det gør det. Musicalen overgår filmen, og det er især takket være et velvalgt cast, større fokus på en coming out-historie og musik fra Thomas Helmig.

Jeg var aldrig særlig begejstret for filmen ’Den skaldede frisør’, hvis største trækplaster virkede til at være silver fox’en Pierce Brosnan, der for en kort stund havde forvildet sig til dansk film. Ja, Susanne Bier instruerede, men filmen fra 2013 er gået i glemmebogen efter min mening.

Musicalen følger samme fortælling som filmen. Den engelske Philip (Pierce Brosnan), driver en virksomhed, der importerer grøntsager og frugter. Hans søn Patrick skal giftes med datteren til den kriseramte Ida (Trine Dyrholm), der er ved at komme sig over et kræftforløb og en utro ægtemand.

Under forberedelserne til brylluppet i Italien må Patrick acceptere sin homoseksualitet, Ida træde ud af sit forliste ægteskab, og Philip give kærligheden en chance til.

Mesterlig DANSK forestilling
Man savner hverken Brosnan eller Dyrholm, når man sætter sig i sæderne i Falconer Salen. I Danmark er der langt mellem de store, originale danske musicals, og ’Den skaldede frisør the musical’ er et strålende eksempel på en netop sådan én – og så i højeste klasse.

Scenografien består hovedsageligt af skærme, hvilket bliver brugt med stor overbevisning. Når Ida (Xenia Lach-Nielsen) synger en optimistisk sang i forestillingens begyndelse, er der gjort brug af både skærme og et ”løbebånd” i scenegulvet for at give Ida fart på vej ned ad hospitalets grå gang.

Det er skattekammeret af danske darlings på scenen, der gør forestillingen så vellykket. Xenia Lach-Nielsen og Lucia Marias sang giver mig kuldegysninger, Bodil Jørgensen er i sit es som komisk gøgler, Niels Olesen er en skarp businessmand, og Silas Holst og Jakob Fauerbys kemi, mens de stille kurtiserer hinanden, er fantastisk. Samtidigt skydes det ene fede Helmig-nummer efter det andet ud over scenekanten, og jeg slubrer det i mig som italiensk spaghetti.

Hokus pokus homopar i fokus
Noget, der heldigvis er lagt betydeligt mere vægt på i forestillingen i forhold til filmen, er Patricks (Silas Holst) coming out-historie. I filmen fylder den tæt på nul og niks, mens den i forestilling er omdrejningspunkt i fortællingen på linje med Idas kræfthistorie.

Sangen ’Os to’ mellem Patrick og Alessandro (Jakob Fauerby) fanger en helt særlig stemning af intimitet og genkendelse, som de finder i hinanden. Alessandro er gjort til barndomsven i forestillingen, og man kan let læne sig tilbage til Helmigs velskrevne nummer og nyde historien om de to, der sammen legede tjenere som drenge:

”Vi dækkede op, hver gjorde sit, klædt i fantasiens kjole og hvidt.”

”Vi legede vi var fine og havde job. Og hvis du spildte, så tørrede jeg det op.”

Under nummeret træder man desuden ind i den del af forestillingen, der foregår på et landsted i Italien, da Patrick og Alessandro hiver tæpper ned fra den omkringliggende scene og afslører mange kæmpe, lysende citronskiver. Waw!

Det med… stort 🙁
Desværre lider forestillingen af ét centralt problem. Fat shaming. Som i filmen er familiemedlemmet Benedickte (i forestillingen spillet af Bodil Jørgensen) utrolig tarvelig overfor sin datter på baggrund af hendes ydre.

Den tykke pige bliver gjort til ”the butt of the joke”, og Boomer-segmentet griner med, men jeg er ikke underholdt. Det er altså en klar ommer, tak! Bodil Jørgensen har så meget andet, hun kunne spille på, der gør Benedicte-karakteren sjov. Det virker som spild af kræfter at more sig på baggrund af noget, som den yngre generation for længst har afskrevet som sjovt.

’Mamma Mia!’ vs. ’Den skaldede frisør’
Meget i tråd med ’Mamma Mia!’ trækker ’Den skaldede frisør’ på temaerne: bryllup et sted i Sydeuropa og Brosnan, der forelsker sig i brudens mor. Trods slægtskabet til ’Mamma Mia!’ fremstår musicalen dog utroligt original.

’Den skaldede frisør the musical’ slår i mine øjne på mange måder ’Mamma Mia!’, selvom ABBA-musicalen også er fremragende. Sidstnævnte er en jukebox-musical. Det vil sige, at sangene ikke er skrevet til forestillingen, men at forestilling bliver tilpasset sangene.

Denne forestillings kæmpe force er dens originalitet i form af Helmigs fængende, originale sange. ’Den skaldede frisør the musical’ er på mange måder en udvidelse af filmen og ikke bare en tam kopi.