’Reformisten’ følger den kvindelige imam Sherin Khankan og hendes kamp for at skabe mere religiøs frihed igennem Mariam Moskéen. Nosferatu har mødt instruktøren Marie Skovgaard til en snak om at kæmpe for det, man tror på.

I 2014 foretog ALS Research en undersøgelse, der viste, ”at unge med ikke-vestlig minoritetsbaggrund – og især unge kvinder – oplever at være udsat for kønsrolleforventninger og former for social kontrol, som i udpræget grad begrænser deres selvstændighed, bevægelsesfrihed, seksualitet, trosfrihed og sociale liv.”

At minoritetskvinder i Danmark ofte lever under ringere kår end deres etnisk danske medsøstre, er noget, der vist ikke er gået mange danskeres – nye som gamle – næse forbi. I forbindelse med CPH:DOX er så udkommet en film om at kæmpe for mere ligestilling indenfor det muslimske miljø. I ’Reformisten’ arbejder den kendte debattør og stifter af Exitcirklen, Sherin Khankan på at ændre den måde, Islam tolkes på.

Jeg har mødt dokumentarfilmsinstruktøren Marie Skovgaard, der har fulgt Khankan i mere end tre år. ’Reformisten’ er hendes første lange dokumentarfilm og er udtaget i hovedkonkurrencen til CPH:DOX. Og så skal den også til den store internationale dokumentarfilmsfestival HotDocs i Toronto, Canada.

At holde sine broer intakte
Skovgaards dokumentar handler om opstarten af Mariam Moskéen, der blandt andet som den første i Skandinavien har praktiserende kvindelige imamer – heriblandt Sherin Khankan. Hun arbejder sammen med en gruppe andre, veluddannede og kulturradikale for muslimske kvinders ret til islamisk skilsmisse, interreligiøse vielser og for mere ligestilling mellem kønnene.

“Det her er ikke en film om islam eller om muslimer i Danmark. Det er et mikroskopisk udsnit om et miljø af muslimer i Danmark. Jeg har i nutid fulgt med i det, man måske med et stort ord kan kalde et historisk paradigmeskifte, fordi de går ind og ændrer på nogle traditioner. Det er Danmarkshistorie, fordi det er en af de første moskéer i Europa med kvindelige imamer,” fortæller Skovgaard.

Man forstår hurtigt, at det kan være svært at skrive Danmarkshistorie. Det er ikke altid, at alle er lige tilfredse med, at man vil forandre noget. I Folketinget møder Khankan en gruppe danskere til et møde om radikalisering, der mener, at islam altid vil være forbundet med jihadisme – og at Sherin burde finde noget bedre at tage sig til. I universiteters forelæsningssale møder hun muslimske mænd, der er oprørte over hendes tolkning af Koranen. Som de ser det, har mænd og kvinder forskellige roller. Dem har de fået af Gud.

”Jeg har været meget interesseret i, hvordan Sherin navigerer i, at der er så mange mennesker med stærke holdninger til projektet,” fortæller Marie Skovgaard. Hun mener, Sherin befinder sig klemt inde mellem det sekulære Danmark og det muslimske mindretal i landet.

”Vi har danskere, der siger, de slet ikke er progressive nok, og så er der mange i det muslimske miljø, der mener, at Mariam Moskéen er alt for progressiv.”

Gud og feminisme går hånd i hånd
Danmark er et sekulært land. I 2017 lavede Megafon en rundspørge for TV2 og Politiken. Her svarede 48 procent af danskerne, at de så sig selv som ikke-troende. Måske har vi i Danmark svært ved at se forandring og troen på en gud som noget, der kan gå hånd i hånd, mener Marie:

”Det kan for mange danskere være svært at forstå, hvordan religion også kan blive brugt progressivt. Islam italesættes ofte i medierne som noget problematisk eller kvindeundertrykkende. Her har vi en proces, hvor religion bruges til at skabe social forandring,” fortæller dokumentarfilmsinstruktøren.

Skovgaard fortæller, at mange af filmens karakterer er anden-, tredje-, eller fjerdegenerationsindvandrere. Sherin selv har en finsk mor og en syrisk far. Hun er klædt i moderigtige, blomstrede kjoler, går uden hijab – men har altid dækkedende ærmer. Hun ligner noget, der kunne være på forsiden af et dameblad og bede på et tæppe i en moské.

”Deres virkelighed er Danmark og for dem står det ikke i opposition til at være religiøs. For Sherin Khankan handler projektet med Mariam Moskéen om at ville gå tilbage til et religiøst udgangspunkt og forbedre den måde, man bruger sin religion – og på den måde skabe bedre vilkår for kvinder i det her miljø.”

Hvordan har en reformist det?
Muslimske kvinder og deres ikke-muslimske kærester rejser til Mariam Moskéen fra hele verden for at blive islamisk gift. Det er noget, der splitter miljøet, fordi det er modstridende med, hvordan Koranen har været tolket gennem århundreder.

”Traditionelt set er ansvaret for husstandens religiøse praksis mandens, så muslimske kvinder har ikke får ikke lov til at gifte sig med deres ikke-muslimske kærester. Man skal hele tiden have sine teologiske beviser, for hvis du går for hurtigt frem, kan man miste baglandet. Det er den svære balancegang, der er et af filmens hovedtemaer. Hvordan er man progressiv og får skabt forandring i et komplekst miljø?”

Det er svært at være reformist. Den kvindelige imam er ihærdig og laver fejl. Sherin offentliggør, at moskéen praktiserer de interreligiøse vielser på et tidspunkt, bestyrelsen ikke selv er klar til at tage det opgør med det religiøse bagland. Det får mange til at forlade moskéen. I ’Reformisten’ ser Sherin græde til et møde. Marie viser også det indre liv hos reformisten.

”De film, jeg bedst selv kan lide, er dem, hvor du forstår at det at være menneske er komplekst. Når man står i vanskelige situationer, som Sherin gør, kommer man også til at begå fejl, som man skal lære af. Det er naturligt og menneskeligt.””

Sherin Khankan møder modstand fra mange sider, og det er noget, hun mærkes af i løbet af filmen. Hendes ansigtsudtryk bliver gradvist mere indadvendt, men tempoet bliver aldrig skruet ned. Hvis man vil have forandring, har det en pris, forstår man.

Læs Nosferatus anmeldelse af ’Reformisten’ her.