En af de længste titler i Danmarks filmhistorie er også en af de mest charmerende, frugtbaserede børnefilm nogensinde.

De der efter læsning af titlen forventede en mere episk fortsættelse af ‘Adams Æbler’, må være slemt skuffede. For der er meget lidt katte-vold og meget stor hygge i den nye Strid-filmatisering fra Nordisk Film af instruktørtrioen Philip Einstein Lipski, Jørgen Lerdam og Amalie Næsby Fick.

Historien, der læner sig fortrinsvist loyalt op ad Jakob Martin Strids hovedværk fra 2012, følger vennerne Sebastian og Mitcho (Alfred Bjerre Larsen og Liva Elvira Magnussen). Sammen drager de ud på en farefuld færd for at redde deres elskede borgmester og dermed også deres om muligt mere elskede by. På deres rejse, der i øvrigt primært foregår i en overdimensioneret pære, møder de mange farer, skæve karakterer og måske også en livsændrende lektie i sidste ende.

Frygt ej!                                                                                                                Det er altså ikke noget stort originalt drama, der er tale om, men som en af Nosferatus absolut yngste skribenter er jeg ikke blind for, at det bestemt heller ikke er meningen. Filmen henvender sig naturligvis til de alleryngste (endnu yngre end mig), men faktisk sniger der sig imponerende mange grin ind, der også henvender sig til os, der ikke finder os selv på Disney Channel og DR Ultra til hverdag.

Især en norsk piratkaptajn spillet af Jacob Oftebro, som bander ualmindeligt meget for en børnefilm, fremprovokerer en hel del latter, hver gang han optræder. En mere konstant underholdningsfaktor er Sebastians og Mitchos excentriske og bekymringsfri følgesvend Professor Glykose, som er spillet af Peter Frödin og pryder filmen med gennemgående ”Stridsk” fjolleri.

Flot frugt                                                                                                    Animationen er ikke ligeså loyal overfor den oprindelige bog som humoren er. Man har valgt at benytte sig af 3D animation i stedet for 2D, der helt automatisk havde mindet mere om Strids illustrationer. Det er imidlertid intet problem, for de nye animationer har deres egen charme, og der er stadig masser af Strid tilbage i billederne.

Især en sekvens i midten af filmen, hvor vennerne i pæren sejler igennem en mørk tåge med tusindvis af små lys og spøgelser i baggrunden, er ret smuk. I et efterår med ’Blade Runner 2049’ på plakaten er det afsindigt godt gået af en dansk børnefilm at få mig til at studse over flot cinematografi.

Er det Pixar?                                                                                                       Nej det er ikke Pixar. Plottet er banalt, den ”livsændrende lektie” i slutningen af filmen er ikke ret ophidsende og selvom animationen enkelte steder er glimrende, er der stadig scener, der falder tungt igennem.

Alligevel vinder frugt-filmen på dens Stridske charme og dens humor, som rammer beundringsværdigt bredt. Hovedpersonerne er ikke interessante, men der er tilpas mange underholdende bifigurer til, at hele familien kan finde noget at more sig over – og det er altså en præstation større end selv pæren.

Hvis man kun skal se én frugtbaseret film med en 17 stavelser lang titel i efterårsferien, så kan det klart anbefales at tage ind og se ’Den Utrolige Historie om den Kæmpestore Pære’. Især hvis der står børnepasning på programmet.