Der var nok ikke særligt mange, der havde ønsket sig et reboot af Sam Raimis satiriske gysertrilogi i 2013, men vær evigt taknemmelig – den har givet os en sequel til remaket, og det er det bedste, der er sket siden ’Army of Darkness.’

Er du en af de inkarnerede Raimi-fans, der rystede på hovedet af 2010ernes reboot af ’The Evil Dead’? Så skal du læse med her.

Publikum var splittet over Fede Alvarez’ forsøg på at bringe ’Evil Dead’ ind i et nyt århundrede. Måske var det manglen på satire eller manglen på Bruce Campbell, men 2013-filmen tog et nyt cast ud i den gamle hytte i skoven og gengav mange af de sekvenser, vi kender fra de originale film.

Jeg hadede den ikke, men jeg hoppede heller ikke ud af biografen af ren og skær begejstring. Det er der til gengæld god grund til at gøre i år, når ’Evil Dead’ vender tilbage med det friske pust, vi alle har brug for.

Og endnu mere blod. Meget mere blod.

De døde opstår (igen)

I modsætning til filmen fra 2013 er der i ’Evil Dead Rise’ ingen spor af hytten i den mørke skov, der har taget bolig i alle gyserfans’ hjerner (og hjerter). Der er heller ingen spor af Bruce Campbell, i hvert fald ikke foran kameraet, men alligevel er der grund til at blive hængende!

Vi starter dog ligesom i alle de forrige film i en skov, men det er højlys dag, og en ung kvinde besøger sin syge kusine – mest af alt for at slippe for sin dødssyge kæreste.

Kusinen er dog også dødssyg. Men ikke på den metaforiske måde.

Publikum befinder sig kun i skoven i åbningsscenen, men mere imponerende åbningssekvens skal man lede længe efter.

Der går kun få minutter fra, at kvinden fredfyldt læser ’Wuthering Heights’ i solen, til at hun bliver skalperet af sin kusine. Det zombie-lignende familiemedlem fylder søen med indvoldene fra sine ofre, og svæver over vandets overflade, mens titelskærmen flyver op foran vores øjne. Den lover kun det bedste i vente.

Mother’s back, with a vengeance

Den nye films handling foregår egentlig dagen inden det brutale drab.

Her følger vi Beth (Lily Sullivan), en guitartekniker, der opdager, at hun er gravid på et lummert, beskidt toilet på en natklub før en stor koncert.

Den store omvæltning af hendes ellers flygtige liv får hende til at rejse væk fra alt og hjem til sin søster Ellie (Alyssa Sutherland). Søsteren er en komplet modsætning af Beth; mor til tre, fast bopæl, hvorend faldefærdigt hendes lejlighedskompleks så end er, og har generelt styr på sit liv – noget vores hovedperson kun kan drømme om.

Idyllen varer dog ikke længe, før et jordskælv åbner op for mørke hemmeligheder gemt dybt under bygningen, og før en teenagedrengs nysgerrighed bliver pirret til at grave dem frem.

Ellies børn får naturligvis fingrene i Necronomicon Ex-Mortis; de dødes bog. De infamøse sider indbundet i menneske hud er blodigere end nogensinde før, og denne gange er der tilføjet skumle præster og ældgamle optagelser, der hurtigt skaber kaos i det ellers lykkelige hjem.

Lad os få det af vejen: CGI vil nok aldrig glæde horrorfans på samme måde som praktiske effekter. Særligt i ’The Evil Dead’ er det charmen, og at Sam Raimis spektakulære sind skipper karakterintroduktioner og world building for i stedet at gå direkte til den voldelige galskab, der egentlig får os til at gå i biografen.

2023-filmen går ikke tilbage til det samme drama og glimt i øjet, som man ellers har elsket ved ’Evil Dead 2’ og ’Army of Darkness’. Måske er naboerne bare super ligegyldige, og måske bliver hele moderskabs-tematikken også sømmet fast lige én gang for meget, så det ikke helt er til at sluge.

Men ’Evil Dead Rise’ er på ingen måde et forsøg på et remake og på alle måder en homage til Raimis galskab – han er da også selv i producersædet sammen med alles favorit final boy Campbell.

Netop dét, at Lee Cronin har valgt ikke at filme på den mest velkendte lokation, men i stedet at føre galskaben videre? Det er næsten magisk at være vidne til.

Galskaben fortsætter (igen)

’Evil Dead Rise’ gør franchisen til sin helt egen og giver en kæmpe finger til alle forrige, forfejlede remakes, sequels, prequels, you name it.

Den er en fryd for biograføjnene og et bevis på, at horrorgenren langtfra er død. Jo, jeg havde været overlykkelig, hvis Ash Williams var trådt ind ad døren, uanset hvor langt ude undskyldningen havde været.

Heldigvis kan man ikke andet end at holde af det nye cast. Sutherlands grumme smil ligner noget fra ens værste mareridt, og særligt de helt unge skuespillere, Morgan Davies og Nell Fisher, brillerer fra start til slut.

Med sin kreative fortælleform, lokation og realistisk filmblod hæver den nye film sig (dårlig joke) over alle forventninger og alle dem, der skulle tvivle på, om man igen kan få liv (igen, dårlig joke) i ’The Evil Dead’-formatet.

’Evil Dead Rise’ er et frisk pust på remake-fronten og rummer så mange flere historier, så mange muligheder og forhåbentlig mange flere genreblends.

Det er Halloween i april, jeg er ellevild med det, og jeg vil have mere. Og alle sammen produceret af Bruce Campbells kyndige hænder, tak!