Onsdag nat løb rulleteksterne til den koreanske actionfilm ‘A Hard Day’ hen over lærredet i Dagmar. Dette signalerede at CPH PIX, for mit vedkommende, nu officielt var slut. Filmfestivalen har i løbet af sine 14 dage vist mig små bidder af forskelligartet filmkunst fra hele verden. Jeg har på den måde været vidne til en hel del middelmådige eller direkte dårlige film, men også et par fantastiske biografoplevelser. Her er min personlige liste over de tre bedste og de tre værste film, jeg så på CPH PIX.
Det bedste
1. ‘Tokyo Tribe’
Der er ingen form for hæmninger eller selvkontrol når den japanske rapmusical/actionfilm ‘Tokyo Tribe’ eksploderer på lærredet i et virvar af rap, neonfarver og blod. Med et voldsomt tempo og en fantastisk lydside ender filmen som den bedste og mest mindeværdige biografoplevelse på hele festivalen.
Du kan læse mere om min oplevelse med ‘Tokyo Tribe’ her: http://www.nosferadio.dk/japansk-vanvid-og-koreanske-skuffelser/
2. ‘A Hard Day’
Som den sidste visning på CPH PIX lykkedes det lige præcis ‘A Hard Day’ at snige sig med på listen over de bedste film på festivalen. Historien om en stresset politibetjent, der lige har mistet sin mor og i en intern undersøgelse er ved at blive knaldet for korruption, bliver kun bedre af, at han ved et uheld kører en person ihjel og efterfølgende gemmer ham i sit bagagerum. Det er både vældig morsomt og intenst når filmen med 100 kilometer i timen udfolder sit sjove, omend en smule hullede, plot.
3. ‘Hwayi: A monster Boy’
Når du blander et fantasi-monster, en dreng, der opdrages af hærdede kriminelle, og den mesterlige skuespiller Yun-Seok Kim, kan det næsten ikke gå galt. Det gør det bestemt heller ikke i Hwayi: A Monster Boy, der formår at være båe sjov, sørgelig og mest af alt medrivende. Karakterene kunne dog godt have været mere interessante og volden kunne godt have været mere retfærdiggjort. Filmen er på den måde ikke noget mesterværk, men repræsenterer i stedet alle de dyder, der skal til for at skabe en rigtig god tur i biografen.
Du kan læse mere om Hwayi: A monster Boy her: http://www.nosferadio.dk/dag-5-korea-slaar-igen/
Det værste
3. ‘The Taking of Tiger Mountain’
Sjovere at se og bestemt mere mindeværdig end så mange andre film på festivalen fortjener ‘The Taking of Tiger Mountain’ ikke desto mindre stadig at komme på listen over de dårligste film. Dette skyldes primært dens selvhøjtidlige og utroligt idiotiske plot. Med skøre over-the-top actionscener, blatant kommunistisk propaganda og utroligt flade og karikerede karakterer, forsøger filmen, uden noget glimt i øjet, at skildre en sand historisk begivenhed.
Du kan læse om Mikkels oplevelse af filmen her: http://www.nosferadio.dk/at-infiltrere-fjendens-lejr-uden-at-faa-hakket-oejnene-ud/
2. ‘Pasolini’
Den bitre smag af spildt potentiale sad i munden på mig længe efter ‘Pasolini var færdig. Med Willem Dafoe i hovedrollen og flot cinematografi lægger filmen op til en spændende og indsigtsfuld rejse ind i den kontroversielle kunstners sind. Dette gør det ikke desto mere smertefuldt, når filmen strækker sine blot 80 minutter ud til noget, der føles som en evighed, og Willem Dafoes tilstedeværelse er desværre underspillet og forglemmelig. Man får på ingen måde nogen indsigt i hverken kunstneren eller hans værker, og hele filmoplevelsen føltes frustrerende ligegyldig.
Du kan læse mere om min reaktion på filmen her: http://www.nosferadio.dk/cph-pix-11-timer-i-grand/
1. ‘Hill of Freedom’
‘Hill of Freedom’ har den dubiøse ære af at være den grimmeste film, jeg nogensinde har set i en biograf. Med i forvejen pinligt inkompetent cinematografi og lyddesign dræbes alle filmens chancer endeligt af et hold af skuespillere, der enten ikke kan, eller ikke vil levere en replik på en overbevisende måde.
Læs mere om ‘Hill of Freedom’ her: http://www.nosferadio.dk/japansk-vanvid-og-koreanske-skuffelser/