Er det mælk eller soyamælk, du drikker i teen? Større er generationskløften ikke mellem familiemedlemmerne i det tandløse, britiske drama.

Trenchcoaten hvirvler i vinden, som trak den en fartstribe i luften efter den hurtigtcyklende kvinde. De tætte og hyppige klip mellem London set fra oven og kvindens flakkende klæder varsler, at den er helt, helt galt.

En smule for åbenlyst bliver det, og allerede her er jeg ved at få kaffen galt i halsen. Kvindens navn er Sarah, og hun er på vej til at møde sin veninde ved det butikslokale i Notting Hill, de netop har lånt penge til at købe. Hun når dog aldrig frem. Tilbage står ikke kun veninden, men også moren og datteren til den afdøde Sarah. Sammen åbner de bagerbutikken, som hun egentligt skulle have drevet. Den får navnet Love Sarah.

Ind kommer hunk, der kan bage

Det er rørende, at de tre kvinder samles. Alligevel kommer historien aldrig ind under huden på mig. Måske opskriften på filmen er for velkendt. Mix moderat oprørsk teenagedatter, bedrevidende bedstemor og veninde, der skal finde kærligheden, og giv den 1 time og 38 minutter i ovnen. Èt styks underbagt drama, værsgo.

Før butikken kan køre rundt, har de dog brug for en bager. Det bliver en rålækker mande-mand, som kommer ind fra siden. Hvordan han introduceres, husker jeg ikke engang, men veninden forelsker sig i ham, og deres intetsigende romance kan tage form.

Jorden rundt i kager

Vi er under halvvejs inde i filmen, før der ikke bliver solgt nok i det lille bageri. Bedstemoren får ild i øjnene, da hun finder løsningen på problemet. En portugisisk dreng ønsker at sætte tænderne i kagen pastéis de nata fra hjemlandet. Den laver bageriet ikke, men det kan de snart komme til!

Love Sarah specialiserer sig derefter i at lave kager fra hele verden til det multikulturelle borgerskab i Notting Hill – men hvor er forbindelsen til damen på cyklen? Som seer kender man ikke noget til Sarah, andet end at hun var konditor og havde trænet hos Ottolenghi (hvem det så end er).

Sammen savner vi Sarah

Familien savner den afdøde bager. Det gør jeg også, men af helt andre grunde. Det er forståeligt, at historien handler mere om de efterladte end om selve Sarah, men jeg mangler at se en tydeligere forbindelse mellem hende og det bageri, der ender med at blomstre frem.

Kort bliver det nævnt, at hun elskede at rejse. Det virker dog som en lidt for passende undskyldning for at lave en tema-café og ikke en egentligt sandhed om kvinden, der mangler.

Endnu mere hjerteskærende bliver det, når jeg tænker på, at filmens engelske titel er ’Love Sarah’. Men hvem i alverden er Sarah?