Historien om en kat og hans møde med et fortryllende gammelt hus er hyggelig, men flad.
Det er vigtigt som det første at slå fast, at denne film ikke interesserer sig for at fortælle en stærk historie. Den lægger vægt på det nuttede, det farverige og det simple. Og ganske vist er denne film tænkt til børn, men det gør det ikke til en bedre film af den grund. Film til børn kan sagtens behandle stærke følelser og dybe personer. Nej, denne film er middelmådig, men den er heldigvis ikke middelmådig på en enerverende måde.
En sød og blød hovedperson
Det første der sker i filmen er, at en nuttet lille kat bliver smidt ud af en bil, der derefter kører fra ham. Hvad kan denne uskyldige skabning mon have gjort for at fortjene dette? Det få vi aldrig at vide. Det vigtige er, at det er synd for katten, og det kan alle vel forstå. Katten finder snart et mystisk hus, hvor han møder en ældre tryllekunstner, to duer, en kanin, en mus og en række levende og charmerende små maskiner. Tryllekunstneren døber katten Torden, mens musen og kaninen skulende ser til. Kaninen og musens intense had overfor Torden giver kun en smule mening, men det vigtige er, at det giver Torden modspil, og det kan alle igen være med på.
3D som pynt
Hvis man tager ind og ser filmen i 3D, vil man jævnligt i filmen blive mindet om dette. Der er ingen grænser for, hvad der bliver smidt i ansigtet på én, hvad end det er pandekager eller edderkopper. Der er passager i filmen, der minder om en tur gennem en rutsjebane. hvor de små også gerne må være med.
Den onde ejendomsmægler
Da tryllekunstneren ender på hospitalet, udnytter hans onde nevø muligheden for at prøve at få solgt huset. Men her kæmper husets dyr og små maskiner tilbage. Det åbner for nogle ganske underholdende situationer, da Torden og de andre udtænker forskellige måder at få skræmt gæsterne væk.
’Det magiske hus’ kan anbefales til børn, da de formentligt vil føle sig godt underholdte. Men børn, såvel som voksne, vil hurtigt glemme denne film, der på flere områder er et dovent stykke arbejde.