Disco Ormene – af Camilla Mortensen

’Jeg aner ikke hvorfor, men jeg har et blødt punkt for regnorme. En aften samlede jeg en regnorm op mens jeg hørte ”Play that funky music white boy” og tænkte, at det da var en disco orm’. Sådan sagde instruktør Thomas Borch Nielsen om sin ide til animationsfilmen Disco Ormene.

I Disco Ormene møder vi Bjarne, som sammen med de andre orme er det nederste led i fødekæden og ikke velset blandt de andre insekter. Bjarnes fremtid er indenfor kompostvæsenet hos A.P. Mødding, men hans drømme rækker længere end som dødssyg regnorm. Han falder over en gammel disco plade og musikken rykker i ham, så han bliver nødt til at danse. Bjarne ligger alle kræfter i og får med stort besvær overtalt vennerne Niller, Gloria og Jimmy til, at de skal danne et disco band og deltage i det store melodi grand prix. Udfordringen for ”Solskins Bjarne og hans Disco Orme” er dog, at ingen mener at orme kan boogie. Men Bjarne er optimistisk og siger, ’Vi gør det sgu alligevel’ og med oddsene imod sig begynder bandet at øve, og bliver bidt af disco rytmerne.

Disco Ormene er en hyggelig og hjertevarm underholdningsfilm der handler om, at man skal turde følge sine drømme. Selve handlingen er simpel og uden de store uforudsete hændelser, men det gør ikke filmen ringere. Tvært imod gør den enkle opsætning, at man bare kan læne sig tilbage og blive underholdt uden at skulle spekulere over hvad der sker.

Filmen, som foregår i en have, afspejler det danske samfund, hvor insekterne repræsenterer de forskellige grupper af mennesker. Det er morsomt at se stereotyper karikerede som insekter og måden de opfører sig på kan sammenlignes med vores adfærd.

Musikken er en hel essentiel del af filmen og disco klassikere som ’Yes sir I can boogie’, ’Blame it on the Boogie’ og ’Play that Funky Music’ understreger mere end noget andet filmens tema og gør det svært ikke, at rokke lidt med i biografsædet.

Peter Frödin, Lars Hjortshøj og Trine Dyrholm gør også deres til, at filmen er værd at se. Man genkender stemmerne og det ville på ingen måde ikke have været det samme med ukendte skuespillere.

Animatorerne har haft en udfordring i, at skulle få orme uden hverken arme eller ben til at spille instrumenter, klappe og danse. Det klarer de fint og konceptet holder hele vejen igennem.

Disco Ormene er en ’feel good movie’ og helt sikkert et hit for familien i efterårsferien.