En frisk coming-of-age film fra ghettoen, men ‘Dope’ er ikke helt så fed, som titlen ellers kunne antyde.

Det absolut bedste ved ‘Dope’ er hovedrolleindehaveren Shameik Moore. I karakteren Malcolm – en sort teenager, der er selvproklameret nørd, tidlig-90’er hiphop aficionado og straight A student med opnåelige ambitioner om at komme ind på top-universitet Harvard – formår Moore at levere et sjovt og overskudsagtig, men samtidig tilpas nervøst portræt af en high school senior, der står på kanten af voksenlivet.

Og på mange måder er hans high school er ikke noget noget rart sted. Den ligger i den del af Los Angeles-kvateret Inglewood, der har øgenavnet ‘The Bottoms’. Der er metaldetektorer og narkohunde ved indgangen og bander cruiser rundt i frikvartererne.

Skolen udgør en stor del af rammen for ‘Dope’, der følger et klassisk fortælleskema i high school-genren. En gruppe venner, i dette tilfælde Malcolm plus de to lige så store nørder Jib (Tony Revolori) og Diggy (Kiersey Clemons), roder sig ud problemer, som de bliver nødt til at løse før den prom night, der markerer overgangen til de voksnes rækker.

Molly
Her er det Malcolms gode øje til den lokale skønhed Nakia (Zoë Kravitz), der bliver næsten fatal for den tætte klike. Hun overtaler Malcolm til at komme til en fødselsdagsfest for den lokale pusher Dom, og da en narkohandel i klubbens baglokale kokser, ender det med, at Malcolm må tage benene på nakken, uvidende om at han med sig i sin rygsæk har nok dope til at holde Kødbyen dansende i flere uger.

Dagen efter truer Dom Malcolm til at levere dopen til en bagmand. Men i stedet for at tage imod stofferne giver den Harvard-uddannede gangster, der på overfladen er en respektabel forretningsmand, vennerne et ultimatum: Sælg lortet og betal mig inden fjorten dage, eller glem alt om en fremtid uden for ‘The Bottoms’.

Pludselig synes Harvard langt væk, og de tre får travlt med at sælge den dope, som viser sig at være feststoffet MDMA – bedre kendt som molly. Men her kommer nørderiet dem til gode, for de finder hurtigt ud af, at den nemmeste måde at sælge molly på er via dark web-hjemmesider med digitale bitcoins som betalingsmiddel.

Boyz Day Off
Det er et solbeskinnet, farverigt og meget instagramable hood, som trioen bevæger sig rundt i. Lydsporet er en blanding af hip hop-klassikere fra blandt andet Nas og Public Enemy og nyere skæringer. Det er et univers, hvor der ofte ikke er langt mellem god stemning og en guldringe-beklædt knytnæve til kæben. Det giver filmen et lidt underligt udtryk – et sted mellem ‘Boyz n the Hood’ og ‘En vild pjækkedag’.

Den korte, men intense dannelsesrejse er mere original og underholdende end de fleste high school-komedier. Blandt andet på grund af den hurtige og ofte velskrevede dialog, der til tider er banal, men som nogen steder opnår nærmest intellektuel karakter.

Castingen er også klaret godt. Jeg har allerede rost Moores præstation som Malcolm, men også Revolory og Clemons har humoristisk sans. Samtidig gør rapperen A$AP Rocky det overraskende godt i sin skuespillerdebut som storpusheren Dom. Han er et godt bud på en musiker, der kommer til at formå at kombinere sin succesfulde musikkarriere med et sideerhverv som skuespiller.

Instruktør Rick Famuyiwas dyrkelse af nørdkulteren gennem hovedpersonernes påklædning, tankegang og ikke mindst forretningsmæssige opfindsomhed, kan ses som en måde at fortælle en anden historie om de amerikanske ghettoer end de gængse. En måde at sige, at ikke alle beboere i disse underprivilegerede områder passer i de kasser, som medier og politikere ofte prøver at presse dem ned i.

Den opbyggelige indstilling betyder, at ‘Dope’ sprutter af overskud og fortællelyst.

Men det er alligevel ikke dope, det hele. For eksempel skøjtes der lidt for let hen over det faktum, at de tre nørdede teenagere egentlig begår hardcore kriminalitet, når de sælger adskillige pund narkotika – uanset om de gør det på en kløgtig måde eller ej. Også Malcolms gryende romance med Nakia føles søgt, selv om den satte gang i det hele.