Jeg kunne lige nå at snuppe en film fra CPH:DOX, før jeg skulle hjem i dag, så jeg smuttede forbi Cinemateket og tog, hvad der var. Fuldstændig random blev det den videnskabelige, 57 minutter lange The Weather War, som lyder ligeså random: To svenske instruktører har besluttet sig for at færdigbygge et gammelt, russisk projekt , der efter sigende skulle kunne ændre retningen på en tornado.

For mig virkede det som en ligegyldig tech-doc, hvor der sikkert ville komme en løftet pegefinger til Vestens materialistiske storforbrug. Jeg tog fejl!

The Weather War er ganske vist alt, hvad man forventer af en tilfældig dokumentar – men gudskelov med en lang, ironisk afstand. Den starter med nogle minimalistiske billeder af den kunstneriske slags. Men midt i det hele står et par spøjse fyre i heldragter, der får dem til at ligne Ghostbusters, og leger med fysikredskaber. Det viser sig hurtigt at være filmens instruktører og hovedpersoner, Mats Bigert og Lars Bergstrôm. De begynder at fortælle om en storslået opfindelse fra Rusland, der skulle kunne jage tornadoer bort.

Herfra deler filmen sig i tre. For det første er der eventyret med tornadostopperen. De smider den på en trailer og kører med en flok stormchasers ud i den amerikanske midtvest for at finde en tornado at prøve den af på. Indimellem ser vi scener fra forskellige steder i verden, hvor man allerede har bygget anordninger til at kontrollere vejret med. Det er bl.a. i Kina, hvor det er blevet videnskabeligt bevist, at man kan kontrollere regnskyer vha. tøris – hvilket man bl.a. brugte under OL i Beijing. Man tager også til Italien, hvor en komprimeret gas-kanon jævnligt skyder til vejrs over en række vinmarker for at undgå hagl – som ikke er forekommet i tolv år, siden den er blev taget i brug. Og for det tredje er der imellem hver scene en lille skriftbid, der forklarer om, hvordan man i løbet af verdenshistorien har forsøgt at manipulere og udnytte vejret – med skiftende held.

Filmen tager det hele i en let tone og med overskueligt kunstneriske sekvenser. Der er dog også sat lidt tid og plads af til en smule tungsindighed, når man ser amerikanske tornadoofrer samt klip fra Bangladesh, hvor den globale opvarmning rammer hårdest. Men begge uden patosfølelse og vigtigere: Som overraskende pessimistiske bidragydere til spørgsmålet om, hvorvidt det er en god idé at koste penge i maskiner, der kunne have reddet dem og deres hjemstavn.

The Weather War var alt i alt en sjov og forfriskende overraskelse af en videnskabsfilm, der både underholder, giver ny viden (uden dog at bevise noget) og sætter tankerne i gang. Den vises igen på søndag kl. 18:45 i Cinemateket.

Nå ja, og medfølgende filmen er der en 20 minutters kortfilm bestående tracking-shots med en tilhørende, dystopisk voice-over-historie. Den er instrueret af en af festivalens “Artists in focus”, Willie Doherty, og man forstår, hvorfor han har fået den ære. Det betyder dog ikke, at filmen er videre god – men ganske interessant.