Benedict Cumberbatch har skiftet deerstalkeren ud med superheltekappen i det nyeste skud på Marvel-film stammen.

Det kan ligeså godt siges med det samme at jeg har skulle tage den saglige filmanmelder kasket på for at kunne anmelde ‘Dr. Strange’, da jeg de seneste tre år har fulgt Benedict Cumberbatch så tæt som man vel overhoved kan. Ja du er kommet i selskab med en vaskeægte Cumberbitch af højeste orden, der naturligvis har glædet sig utrolig meget til at se hvad britten med de høje kindben kunne tilføje til den mest omfattende film franchise serie, denne jord endnu har set. Resultatet er desværre kun visuelt storslået.

Men lad os starte fra starten. Steven Strange er en succesfuld arrogant neurokirurg, der kommer ud for et biluheld, der ødelægger hans kostbare lægehænder. Hans desperate søgen på behandling bringer ham til et mystisk tempel i Katmandu hvor han kommer i lære hos The Ancient One (Tilda Swinton), der viser ham at der er mere mellem himmel og jord, og at man ved at høste energi fra parallelle universer kan fremmane magi. Og minsandten om vores doktor lige pludselig befinder sig i en krig mellem det gode og det one, da den magtfulde magiker Kaecilius (Mads Mikkelsen) vil udføre et ritual, der vil resultere i jordens undergang.

Din film er kun ligeså god som din skurk
Scenen er sat og den er fyldt med prisvindende skuespillere. Der om noget vidner om den status supeheltefilmen har fået. Cumberbatch når desværre aldrig rigtig ‘Sherlock’ niveauet, men der er rigtig gode interaktioner med specielt Swinton og Rachel McAdams, der spiller Stanges ex-kæreste og kollega. Uheldigvis er plottet en smule for tyndt til at de rigtig får lov til at udfolde sig, og jeg savner flere stille øjeblikke, der ville have skabt en dybere følelsesmæssig forbindelse til karaktererne og deres motivationer. Det synes jeg faktisk ikke er for meget at forlange fra Marvel, der selvfølgelig først og fremmest er aktionpakket underholdning, men efterhånden sagtens kan tillade sig at tage sig selv lidt mere seriøst. Filmen taber rigtig meget på at Mads Mikkelsens skurk aldrig rigtig føles intimiderende nok til  at man bliver i tvivl om hvorvidt vores helte klarer ærterne. Jeg savner virkelig Tom Hiddelstons Loki, der både fungerede som en fysisk men også psykologisk udfordring, og som vel nok er Marvel universets eneste rigtig gode skurk.

Hold på hat og 3D briller
Der er til gengæld lagt i kakkelovenen til visuelt mindfuck extravaganza, når der kæmpes i spejl dimensioner hvor de fysiske love ikke længere er gældende og ‘Inception’ kan godt gå hjem og lægge sig når en kampscene i New York går fra 0-100 med syrede kaleidoskop effekter og CGI af den rigtig dyre slags. Lad os bare sige at jeg ikke vil anbefale 3D versionen, hvis man lider af køresyge. Ud over det bliver det aldrig rigtig spændende i ‘Dr. Strange’, og der tages alt for let på Stanges transformation fra lægemand med kittel og skalpel til troldmand, og det virker enormt overfladisk. Jeg havde ønsket mig en bedre historie og nogle mere veludviklede karakterer for skuespillerne at arbejde med, men ak, det skulle det altså ikke blive til.