Fjerde dag på Odense filmfestival er nu ved at være gået – vi er i hvert fald færdige for i dag. Vi har nu fået set film fra en række andre blokke end hovedblokken, som bare hedder ’OFF’. I hovedblokken findes de film, der deltager i Odense filmfestivals hovedkonkurrence, hvor vinderne sendes direkte videre til den danske Oscar-komité og desuden vinder et højt beløb. Der er dog også en række andre kategorier på festivalen: ’Ani’, ’DK’, foredrag, ’Best OFF Buster’ samt forskellige specialarrangementer. Der kunne herske frygt for, at de blokke, der ikke er med i hovedkonkurrencen, har et lavere kvalitetsniveau. Men efter at have set fem kortfilm i kategorien ’DK’ kan vi med glæde aflive denne myte.

I ’DK 2’, som blokken hed, er der mulighed for at blive fascineret, provokeret og rasende. I ’Listen’ problematiseres hele den politisk korrekte tilgang til Islam i Danmark, og i ’Shiva’ kan man blive aldeles rasende over en forfærdelig mor til en hæslig datter. Den bedste film er imidlertid ’Cirkus Nowhere’, som med sin drømmende historie om en pige, hvis far er død, både går under huden og fascinerer. Det er en skøn film, der også vil kunne nydes af børn.

Det kan altså fuldstændig afvises, at filmene fra hovedkonkurrencen nødvendigvis er bedre end de andre, men der er dog en vis kvalitetsforskel i de forskellige biografsale, der tages i brug. I hovedsalen ’Magasinet’ sidder man ikke fantastisk godt, men der er til gengæld plads til en masse mennesker, og der er en stor skærm og god lyd. I cafébiografen sidder man bedre, men både sale og skærme er mindre. I kulturmaskinen er der også lidt for småt, og man sidder ikke helt fantastisk – der er dog kun ét sted, man helt bør undgå. I Studenterhuset forsøger man at lave en form for ”lounge”, hvor man afslappet kan se lidt film, mens man går lidt ind og ud og sætter sig forskellige steder, mens filmen kører. Det fungerer dog hverken med mediet eller med det rum, det foregår i. Døren til filmsalen er svær at lukke, og den giver en høj lyd fra sig, når man flår den i. Og flå må man, ellers går den bare lige så stille op. Derudover er både lyd og lys ekstremt forstyrrende, hvis man skal leve sig ind i en film, og det er simpelthen en fuldstændig tåbelig tanke, at mediet og denne tilgang kan mødes. Det er som at se film hjemme i egen stue – hvis altså denne husede 30 respektløse og larmende mennesker.

Alt i alt vil dag 4 på OFF huskes som en glimrende dag for dansk kortfilm og som dagen, hvor Jesper endelig fik lov til at brokke sig over visningsforholdene i Studenterhuset.