1,5 time om voksne mænd, der leger fangeleg! (Jeg tager mig opgivende til hovedet, lukker øjnene og sukker dybt)

 Inden jeg kommer for godt i gang med min skriftlige skideballe, så skal det lige siges, at jeg selv er et stort legebarn og den første til at råbe JA, hvis nogen foreslår en god gammeldags gemmeleg eller ”jorden er giftig”. Der er da ikke noget som en god gang tagfat, der kan få selv den mest alvorlige voksne til at fnise og skrige lidt af fryd, når der bliver råbt ”du er den”. Men ideen om 1,5 times film om det skal nok lige genovervejes, og så smides i skraldespanden.

 1,5 times fangeleg!

Vennerne Hoagie (Ed Helms), Jerry (Jeremy Renner), Callahan (Jon Hamm), Chili (Jake Johnson) og Sable (Hannibal Buress) har, siden de var små, leget fangeleg. Efter de er blevet voksne, har denne leg fortsat hvert år, og i hele maj måned må alle midler tages i brug for at komme af med at være ”den”, for som det bliver gentaget op til flere gange ”vi holder ikke op med at lege, fordi vi bliver voksne. Vi bliver voksne fordi vi holder op med at lege”. Dette er deres måde at holde gang i barndommen og i deres venskab. Smukt.

Nu er der bare det, at Jerry er den eneste, der aldrig har været taget, og det skal der laves om på, nu hvor det fire venner har muligheden, fordi Jerry skal giftes og dermed ikke kan stikke af. Men Jerry er en ren ninja og har en veludviklet sans for de andres komplot imod ham. Det er det. Dette er simpelthen handlingen. Voksne mænd…. der leger fangeleg.

Plot?

Jeg bryder mig virkelig ikke om at være den snerpede humorforladte anmelder med korslagte arme, men det bliver jeg nu. For jeg bryder mig endnu mindre om denne såkaldte film. Her mangler både plot, konflikt og karakterudvikling. Tre essentielle ingredienser, når man skal skabe bare en nogenlunde interessant fortælling.

Opbygningen er meget klassisk fortalt. Vi har den uvidende journalist, der tilfældigvis kommer med som sidekick, men som absolut ingen betydning har for historien, andet end at hun netop kan være den spørgende, så vi kan få alle detaljer med om denne vennegruppe og deres leg. Dog helt unødvendigt, da det ikke ligefrem er det mest komplekse plot, hvis man da kan kalde det for et plot. Fik jeg sagt, den handler om voksne mænd der leger fangeleg.

Mit indre legebarn er faldet i søvn

Bevares, der er da et par lyspunkter. De meget fantasifulde action-scener, hvor de forsøger at fange Jerry er ret underholdende med komiske voice-overs og ret lækre slow motion stunts. Der ud over har vennen Sable også et par ret sjove kommentarer, men det er vist også det. Humoren er kedelig og forudsigelig. Der er overhovedet ingen udvikling, og jeg er bedøvende ligeglad med karaktererne og deres mål.

Trods synopsens ihærdige forsøg på at beskrive dens spændingsmoment med ”de sætter deres tilværelse, jobs og forhold på spil”, så kan jeg kun sige, at det er falsk markedsføring. De sætter ingenting på spil. For denne ekstreme leg, hvor de både afbryder begravelser og fødsler og skrider fra deres jobs for at fange hinanden, har overhovedet ingen konsekvenser for deres liv.

Med en slutning, som prøver at give mig sympati for disse flade karakterer, og en eksplicit moral, der er så overfortalt, at jeg føler, jeg bliver stopfodret som en foie gras-gås, så har jeg virkelig bare lyst til at vække mit sovende legebarn og løbe langt væk fra denne her film!

Foto: SF Studios