Ensemblefilmen Du kan vente dig (What to Expect When You’re Expecting) omhandler fem par og deres tid før, under og efter familieforøgelse. Filmen, som er inspireret af Heidi Murkoffs bog ”What to Expect When You’re Expecting” (1984), afdækker graviditetens ellers så glorificerede ry. De vordende mødre må gå vanskelige ting, som for eksempel ufrivillig vandladning og hormonforstyrrelser, igennem, før de kan føde. De mange forventninger, det store pres og udfordringerne gør ikke graviditeten nemmere, og når ufrivillig graviditet fører til et tab af barnet, så synes den store mening at forsvinde.

På rollelisten ses Cameron Diaz (Jules), Jennifer Lopez (Holly), Elizabeth Banks (Wendy) og Brooklyn Decker (Skyler) med deres mandlige modstykker Matthew Morrison (Evan), Rodrigo Santoro (Alex), Ben Falcone (Gary) og Dennis Quaid (Ramsey). Og selvom det er et udmærket ensemble forbliver filmoplevelsen en kende flad. For når en fortælling på 110 minutter vil indfange så mange menneskers ellers nok så interessante historier bliver det hele noget overfladisk.

Som Valentine’s Day og New Year’s Eve underholdes man helt udmærket. Men på præcis samme måde som de to førstnævnte, og ensemblegenren generelt set, så bliver indføringen i personernes historier for kort til at man engageres, og man ser derfor kun frem til det næste grin, og ikke til problemernes forløsninger.

Hvorvidt denne stigende produktion af ensemblefilm blot skal ses som en trend, måske som en udspringer af de mange tv-serier med et stort cast, eller om stigningen skal ses som et af filmselskabernes få sikre tilbageværende kort på hånden i en krisetid, skal forblive usagt. Sikkert er det dog, at ensemblefilmene ikke er den store filmkunst, men at de opfylder den opgave, de er sat i distribution for: At underholde uden at besidde forbavselse, overraskelse eller oplysning.

Af Frederik Schelde-Jensen