Årets måske mest hypede film brager igennem biografsalen og er et eventyr for øret, selv når det stjernespækkede cast kæmper for vores opmærksomhed.
Nu er den her endelig; Denis Villeneuves ’Dune’.
Den episke science-fiction-fortælling, som er en filmatisering af romanen af samme navn, har været længe undervejs, da den fra november 2020 og frem til nu er blevet udskudt mange gange på grund af COVID-19.
Og selv hvis man ikke kender til Frank Herberts roman eller den forrige David Lynch-fortolkning fra 1984, så er der ingen tvivl om, at nyfortolkningen kan trække nysgerrige biografgængere ind.
Og ja, den er definitionen af episk: du kan faktisk allerede glæde dig til del to, for det gør instruktøren også. Det er måske lidt af et problem.
Starten på noget stort
Vores helt er naturligvis Prins Paul (Twitters white boy of the year Timothée Chalamet, ’Call Me By Your Name’), sønnen af hertug Leto Atreides (certified DILF Oscar Isaac, ’Ex Machina’) og Lady Jessica (Rebecca Ferguson, ’Mission Impossible’ og én ud af de to svenske darlinger i filmen).
Centralt i universet er planeten Arrakis, og det eftertragtede stof melange (eller the spice), som forlænger og forbedrer livet såvel som hjælper mennesker med at rejse gennem rummet.
Arrakis er det eneste sted, hvor stoffet eksisterer, så derfor er de højere magter mere end ivrige efter at få magten over ørkenplaneten og dets folk, som de udnytter på det allergroveste og tvinger til at leve i skjul.
Det er her kongefamilien kommer ind i billedet. De bliver lovet magten over planeten, og selvom de har planer om en mere fredfyldt jagt på the spice samt et samarbejde med Arrakis’ folk (kaldet fremen) lurer faren lige rundt om hjørnet.
Især lokationerne, musikken og den overdådige CGI er noget, man ikke kan komme udenom. Hvor der er noget lunefuldt og kitschet over Lynchs version, disker Villeneuve op med en mere kold og kontant ’Dune’ med gigantiske skibe, sindssygt kampgear, og særligt de kæmpemæssige sandorme er imponerende udført.
Det er stort, det er vildt, og det er også lidt skræmmende nogle gange.
Skønheden ved ørkenens sandklitter binder alle disse elementer blændende sammen. Også selvom man godt kunne tænke sig lidt kontrast i den ellers brune og stålgrå farveskala en gang imellem.
Hey now, you’re an ‘all star’
Ligesom med special effects er der på ingen måde sparet på castet. Udover førnævnte familie finder vi også Stellan Skarsgård som skurken Baron Harkonnen, Jason Momoa og Josh Brolin som lederne af hæren og Dave Bautista som skurkens nevø.
Og så er der naturligvis den vidunderlige Zendaya; vores allesammens It-girl, der efter sine biroller i MCUs ’Spider-Man’-film og ’The Greatest Showman’ endelig får lov til at brede sine vinger ud i større roller.
Her spiller hun Chani, en ung kvinde fra Arrakis, som hjemsøger Pauls drømme allerede inden, han sætter fod på hendes planet.
Så selvfølgelig leder det hele op til et møde mellem de to, og her ville det altså hjælpe, hvis de havde lidt mere kemi, end de har. Det er desværre tilfældet for hele Atreides-familien (det er i forvejen tvivlsomt, at Isaac nogensinde skulle kunne være Chalamets far), hvor interaktionerne bliver flade og lidt intetsigende.
Det er ærgerligt, for der er jo ingen tvivl om talentet hos alle de førnævnte – men forholdene er bare ikke overbevisende nok til, at man som publikum kan danne en relation. Og så er der desuden slet ikke så meget Zendaya som traileren ellers leder os til at tro.
Fortsættelse følger…
Et problem med Lynchs tidligere version, såvel som romanen, og nok også hvis Jodorowskys film var lykkedes, er netop, hvor episk en historie det er.
Det er en saga om royale intriger, politik, kolonisering og religion. Den består af otte bøger og endnu flere noveller, og der sker noget hele tiden.
Hvad der netop gør 2021-filmen nemmere at sluge er, at den giver sig tid til hele historien.
Lynch var tydeligvis for ambitiøs ved at lave en hel bog til én film. I stedet ved vi allerede nu, at Villeneuves ’Dune’ får en del to, og hans film hægter sig fast på dig og har dig med hele vejen igennem det smukke univers.
Men man kan heller ikke undgå at føle, at det her kun var opvarmningen.
”This is just the beginning,” siger Chani som de allersidste ord, før lærredet bliver sort. Så jeg har set en to en halv times lang trailer eller hvad?
Det kommer jo ikke som en overraskelse, at der er en fortsættelse, men med en så hypet film som denne bliver det nærmest lidt smertefuldt, at eventyret stoppes brat, før hovedkarakterernes mest kritiske tid overhovedet er begyndt.
’Dune’ holder hvad den lover, for den er smuk, storslået og en omfattende introduktion til universet. Desværre er den samtidig ’kun’ en introduktion, og det bliver nok en pinefuld ventetid, før vi for alvor kommer i gang. Jeg krydser fingre for endnu mere Zendaya i anden omgang.