af Andreas Baumann
11 år efter biografpremieren på denne fantastiske, svenske ungdomsfilm udkommer den nu, så man kan købe den til sin dvd-samling. Det kan man med god grund gøre, for Fucking Åmål (1998) er en klassiker i sin genre og simpelthen en af de bedste svenske film i nyere tid.
Filmen skildrer livet i den gudsforladte, kedelige, svenske by, Åmål, hvor byens teenagere slår tiden ihjel, som man gjorde i 90’erne. Det indebærer hovedløse forelskelser i flæng, knallertkørsel iført Fila-hættetrøjer samt desperate forsøg på at beruse sig i alkohol – bedst illustreret ved colafalsken fyldt med sprut, der belejligt er gemt i en busk.
Elin er den populære, smukke pige på 14 år, der hader sit liv i fucking Åmål. Hun er ude af balance, som kun hormonforstyrrede teenagere kan være, og hun er derfor konstant på udkig efter en smule spænding i sin trivielle dagligdag. Den 17 årige, kasketklædte Johan er forelsket i hende. Med lidt hjælp fra sin knallert formår han at blive kæreste med hende i en kort periode, og han tager tilmed hendes mødom på den hurtige kiksede måde. Men Elin har ikke fundet ro, og hendes tanker begynder så småt at spores ind på den stille, ensomme pige Agnes, som er hovedkuldsforelsket i Elin. Agnes hader sit liv mindst lige så meget, men modsat Elin har hun ingen venner og er nødsaget til at være sammen med en kedelig pige i rullestol. Forældrene forstår ikke meget af ungdommens ulykkelige tilværelse, og som Agnes siger til sin far, så vil hun hellere være glad nu, end om 25 år, selvom faren ellers forsøger at trøste sin datter med, at det hele nok skal blive bedre. Scenen, hvor pigerne på skoletoilettet erklærer hinanden deres kærlighed, er fantastisk, og filmen fanger i sin helhed tidens stemning ufatteligt godt. Høj musik på værelset, plakater med Scream og Backstreet Boys på væggene, og en bumset teenager foroverbøjet over et nusset klasefotos for nyforelsket at betragte sin flamme.
Fucking Åmål (1998) er en lille veldrejet film, som får 90’er-nostalgien til at bruse. Kærestesorger, rus og forvirret ungdom i en ligegyldig svensk by, der lige så godt kunne være ens egen hjemby. Filmen kan nu med stor glæde genses på dvd, selvom udgivelsen ikke byder på noget interessant ekstra materiale. Det gør nu ikke noget, for filmen er brillant i sig selv i al sin umiddelbare enkelthed.