… Men det vidste i vel godt allerede fra starten? Hov, fik jeg startet forkert ud? Tillad mig at begynde forfra.

Game Rules
Tom Cruise må igen, igen redde verden fra total undergang. Denne gang i skikkelse af William Cage, en amerikansk major med veludviklede talegaver, men uden en dags erfaring i felten. En karaktersvaghed der følger ham i graven, bogstaveligt talt.

For Cage overmandes af sine martyrhungrende overordnede og sendes ufrivilligt i træningslejer og kort efter lige lukt i døden – for derefter at vågne op, ganske levende, tilbage i træningslejeren.

Som de sidste mange års Cruise-film har bevist, befinder Hollywood’s teologiske sprechstallmeister sig for tiden bedst i dystopiske nær-fremtidsuniverser. Her hører der sig aliens til, sådan nogle gespenster der ofte har flere tricks i ærmet. I ’Edge of Tomorrow’ er det såkaldte ’’Mimere’’, der, ganske som deres navn antyder, imiterer menneskenes angreb ved hjælp af tidsrejser, og i sagens natur er de derfor uovervindelige.

Men da Cage’s død involverer overstænkning med alienblod, genfødes han med Mimernes evne til at rejse tilbage i tiden og lære af sine mortale fejl. Dør han på slagmarken, lever han op i træningslejeren.

Play. Game Over. Restart.
Lyder et væskeægte deja-vu med uforudsete strategiske fordele bekendt?

Tænker du Bill Murray og 90’er feel-good i ‘Groundhog Day’, bingo. Nuvel, ikke nær så meget plathumoristisk nonsens, vi er vel i krig. Men Cruise karakterudvikling er som skåret efter Murrays forbillede; en person der indser, at han er fanget i en tidslomme, kun han kan sætte dagsordenen for, må se sit ansvar i øjnene før eller siden. Forbilledet i Murray er heldigvis så godt, at Cruise faktisk formår at slippe ganske hæderligt af sted med sin karrakter.

Tænkte du derimod på den lommefilosofi der ligger i at lære af sine fejl, ved at starte forfra hver gang man begår én? Hvis det ikke lyder som essensen af ethvert moderne computerspil, så tillad mig at æde min fiktive hat. Men når vi ligefrem bliver præsenteret for Emily Blunt i cyborg-kostume der ikke bare ligner, men er replika af de dragter som figurer som Sarah Palmer og Samus Aran så flot har båret i deres kamp mod overjordiske intellegenser på diverse spilplatforme, så efterlader det ikke meget til fantasien.

Rage Quit
Ja, jeg tillader mig en lille smule arrigskab på nørdniveau. Men det er kun fordi filmens målgruppe netop ganske givet er gjort af denne slags mennesker, og de kan sagtens se filmens visuelle mimen af solide konsolspil igennem et ellers overvældende lag specialeffekts.

Jeg skal nok spare jer, kære læsere, for lettere punchlines som at vi nok havde gættet filmens slutning før Cage og hans utallige Fugl Fønix’er. Eller at Mimerne åbenbart både er karakterer i ’Edge of Tomorrow’ og synonym for produktionsholdet bag.

Og det kun fordi at det er så forfærdelig synd for en velspillende Tom Cruise, der tydeligvis har rejst sig fra sit eget ny-religiøse science fiction-støv. Mere positivt er der vist ikke at sige om ’Edge of Tomorrow’.

Men det vidste I vel godt allerede fra starten?