Af Dorte Winkler

Den danske film Eksperimentet er et tilbageblik til de knugende korrekte og autoritetstro 1950’ere, hvor autoriteten og koloniherren Danmark i et forsøg på at afværge international kritik af forholdene i Grønland, sender 22 grønlandske børn til Danmark og efter halvandet år bringer 16 af dem tilbage for at de skal fremstå som mønsterelever for andre grønlandske børn.

Filmen begynder med børnenes tilbagekomst til Grønland – her venter ikke et gensyn med deres familier, men et ubestemt ophold på et nyt børnehjem i Nuuk, ledet af sygeplejersken Gert, intenst spillet af Ellen Hillingsø. Gert er loyal overfor projektet og eksperimentet, og fuld af indre ildhu for at vise sin loyalitet og at lykkes. I forhold til børnene er Gert venlig og præcis i sine forventninger til dem, men omsorgsfuld og kærlig er hun ikke. Børnene må søge trygheden hos hinanden, hvilket især sker efter sengetid hvor de søger sammen i sengene. Alt omkring dem er rent, pænt og struktureret, men indeni er der savn, identitetstab og forvirring.

Filmen centrerer sig umiddelbart omkring Geert – både hendes patriotiske engagement i eksperimentet og hendes ulige forhold til og kamp med de lokale, mandlige, myndigheder som Landshøvdingen Omann, spillet bistert af Morten Grunwald og skoleinspektøren spillet af Kurt Ravn, der altid ved bedre.

Selvom det er Geert og eksperimentet som sådan der er i fokus, så er det alle historierne udenom som efterlader en knugende kvalme hos tilskueren. Karen, hvis mor bor i Nuuk, men som hun ikke må opsøge og som hun ikke længere kan tale med, Daniel, hvis egne forældre er døde og som savner sin plejemor i Danmark og Dorte, som græder sig i søvn hver eneste aften af savn over sin mor, som også bor i Nuuk. Måden børnenes behov for omsorg og kærlighed bliver overset og hvordan disse børn bliver en kuriositet i deres eget land, når de spadserer syngende på dansk til skole er rigtig grum set med nutidens øjne. Men der var engang hvor det her var måden man forholdte sig til børn på.

Det er meget velvalgt at lade handlingen udspille sig om sommeren og dermed undgå det stereotype fokus på Grønlands isklædte skønhed og storhed – i stedet er det menneskene opmæksomheden centrerer sig om, både de grønlandske og de danske og det er mennesker denne film handler om.

Ellen Hillingsø præsterer i top med sin tilknappede, lettere mandhaftige og hæmmede Gert. Gert er svær at blive klog på – man holder ikke af hende, men man hader hende heller ikke – måske er hun ligeså skadet som de 16 børn i hendes varetægt. Filmen slutter uforløst hvilket er som det skal være – der er nemlig ingen forløsning her.

Eksperimentet er en film der sætter en sort fortid på det hvide lærred, men filmen er nuanceret og er ikke ude i et konkret ærinde. Mest føler man skam og sorg over at det engang har været sådan, men det egentlig spørgsmål er om det stadig er sådan – bare på nogle andre områder, nogle andre folkeslag, nogle andre børn.

4 ud af 6 stjerner