Forestil dig den franske skuespiller Juliette Binoche liggende halvt påklædt på et uromantisk badeværelsesgulv. Dit udsyn er begrænset til skuespillerindens overkrop og fastholdes her nogle umådeligt lange minutter. Hvad foregår der? Jo, intet mindre end en flugt fra et lidenskabsløst ægteskab, hvor skuespillerinden er i færd med at tilfredsstille sig selv på ypperste vis. Der er dømt sex for alle pengene i Elles.

Det franske drama Elles er i det hele taget præget af disse meget eksplicitte sexscener, der ikke så overraskende har gjort sig bemærket i omverdenen. Samtidig afspejler de også meget præcist filmens fokus: kvinders seksualitet og prostitution. Filmen er interessant nok dansk produceret af Marianne Slot over et manuskript af Tine Byrckel, der er Informations skribent i Paris.

Juliette Binoche (Chocolat, Caché) spiller med stor troværdighed og indlevelse rollen som filmens hovedperson, Anne, der arbejder som journalist på modemagasinet Elle. Trods hendes pæne liv udadtil, kæmper Anne dog som så mange andre hverdagens små kampe i et kærlighedsløst ægteskab og med en besværlig teenagesøn. Vi møder Anne, imens hun arbejder dag og nat for at nå en deadline på en artikel om prostitution blandt parisiske studerende. Igennem sin research er hun stødt på to piger, Charlotte og Alicja, der hver især fortæller deres historie i filmen. De lever begge dobbeltliv for at finansiere universitetsuddannelsen, og Annes værdier og holdninger kommer til revision.

Og ligeledes kommer tilskuerens. Eller det er i hvert fald intentionen med filmen. Filmen skal tydeligvis give os et andet blik på prostitution end det gængse, men kommer desværre ikke helt godt fra det. Vi skal måske ikke ligefrem møde den ’lykkelige luder’ i filmen, men nå frem til at se prostitution som et magtspil, hvor kvinderne har en aktiv rolle. De studerende nyder i visse tilfælde den magt, de har over mændene igennem deres blotte seksualitet. Filmen stiller mange spørgsmål til denne debat, men ender alligevel med uønsket at fælde dom. Selvom filmen gerne vil vise prostitution som et aktivt tilvalg modsat al god skik og opfattelse, vælger den ikke øjensynligt at fjerne sig fra det gængse standpunkt i sidste ende. Og ændrer altså ikke synderligt tilskuerens syn på sagen.

Ifølge instruktøren Malgoska Szumowska indgår vi som kvinder mange kompromisser i forhold til, hvordan vi lever vores liv. Ligesom Anne finder sig i ting i sit privatliv, hun egentlig ikke bryder sig om, indgår de unge også en kompromis i hverdagen i forhold til sex og penge. Szumowska forsøger at trække en linje imellem Annes og pigernes dagligdag ved at lade filmen være narrativt bygget op omkring forberedelsen af en middag til Annes chef. Samtidig ser vi sideløbende pigerne blive interviewet – og penetreret, og filmen og karakteren Anne stiller spørgsmålstegn til om pigerne prostituerer sig selv mere end så mange andre af samfundets kvinder. Men spørger du undertegnede, er der langt fra en anal voldtægt til det at forberede en middag for sin mand.

I Elles udstilles mænd, groft sagt, som en flok sjofle stoddere. Men filmen lader også til at sige, at kvindekønnet ligger under for samme fascination af perversiteter. Igennem den udtrykkelige eksponering til sexscener, kan man som tilskuer selv vurdere om det er sagen. I hvert fald er undertegnede således en værre snerpe, da hardcore onani for åben skærm blev for meget af det gode.

Dog skal det understreges, at skuespilpræstationerne leveret af Binoche og hendes to yngre medspillere (Anaïs Demoustier og Joanna Kulig) er utroligt nuancerede og troværdige, men uheldigvis matcher resten af filmen ikke helt denne standard.
Elles er en modig film med flere fortolkningslag, men ender i sidste ende lidt med at spænde ben for sig selv i forsøget på at strikke et velfungerende budskab sammen.