Det starter fint, i den romantiske film Elsk mig igen med Rachel McAdams og Channing Tatum i hovedrollerne, som Paige og Leo, et ungt par der mødes lidt tilfældigt, næsten omgående falder for hinanden, bliver gift og ligger lunt i svinget til et lykkeligt ægteskab livet ud. Men så sker der det man aldrig kan vide sig sikker for: en bilulykke, hvor Paige kommer alvorligt til skade med hovedet og ender i koma. Selvom hun overlever uden fysiske mén har hun mistet sin hukommelse fra nutiden og tilbage til sine tidlige voksenår, hvor hun stadig bor hjemme, er forlovet med Jeremy og læser jura. Leo aner hun til gengæld ikke hvem er længere. Desperat som Leo er over at have mistet sit livs kærlighed gør han hvad han kan for at få Paige til at huske, men Paiges hukommelse synes ikke at være på vej tilbage og Leo bliver måske nødt til at vinde Paiges hjerte en gang til.

Elsk mig igen er en romantisk film, der holder genrekonventionen om det unge elskende par som skal så grueligt meget igennem før de kan få hinanden til sidst. De store kærlighedshistorier er generelt fantastiske, ikke kun fordi de opretholder en tro på at der virkelig findes en eneste ene for hver af os, men også fordi al den meget smerte og lidelse, de elskende skal igennem før alt igen bliver godt, er af den søde slags. Der hvor det klemmer om det ømme hjerte og tårerne over kærlighedens tristhed står i kø for at trille. Tænk på film som Ghost (1990), The Notebook (2004) eller gamle klassikere som Pride and Prejudice ((1940,2005)

Men selvom McAdams og Tatum udgør et rigtig sødt par, og selvom vi bestemt tror på at de er skabt for hinanden i filmens begyndelse, så kan filmen slet ikke finde ud af det da alvoren sætter ind i de tos liv. Det hele bliver lidt følelsesforladt og i høj grad utroværdigt, for hverken Paige eller Leo er så tydeligt berørte over deres vanskelige situation at vi selv sidder der i mørket og tænker at det da også er forfærdeligt. Måske er det fordi filmens skabere selv ved at det nok skal ende godt, og derfor skipper det mellemspil der skal levere den hårdt fortjente forløsning til sidst. Eller måske er det fordi man ikke vil blive for tung til de unge som er målgruppen, hvilket er noget paradoksalt da man netop i de unge år, nok kan smide nogle tårer over kærlighedens væsen.

Hverken manuskript eller instruktion synes at ville meget andet end noget pæn overflade, og historien, som også viser sig at indeholde et tyndt tema om frigørelse, er og bliver hverken buh eller bæh. Det har heller ikke hjulpet at bringe rutinerede kræfter som Sam Neill og Jessica Lange ind som Paiges forældre, de har alt for meget tyngde i forhold til resten af castet.

Elsk mig igen er momentvis ganske sød – men det er der så meget der er.

Foto: SF Film

Af Dorte Winkler