Når en film kan starte en heftig diskussion på de sociale medier bare på grund af en trailer, så er du næsten nødt til at se den… Men havde du tænkt dig, at du skulle have den skjorte på i biografen?

 Christian Tafdrup har begået en film han kalder ´En frygtelig kvinde´. Traileren lover, at det er hun så også. Tafdrup siger selv om filmen, at han er inspireret af ekskærester og venners oplevelser med kvinder og pointen er, at kvinder gør mænd ulykkelige. Med alt dette i baghovedet sætter jeg mig ind i biografmørket med ALLE parader oppe. Jeg forbereder mig på indignation, en masse ”thøh” og ”fffss” og rullen med øjnene, men det kommer ikke. I stedet frembringes der latter, ”mmhmm” og indlevelse. ´En frygtelig kvinde´ er underholdende!

Vi møder Rasmus som er single. Han møder en dag Marie, som han forelsker sig hovedkulds i og nu går det stærkt. Hun møder hans forældre. De flytter sammen og langsomt begynder Rasmus’ lejlighed at forvandle sig til et wannabe kunstnerisk boheme helvede, hvor der hverken er plads til Rasmus’ ting eller hans måde at være på. Forholdet er på vej på kollisionskurs med Marie ved roret. Det er det. Der er ikke mere historie end det, men det fungerer faktisk overraskende godt.

En stjerne hver til Juul og Collin

De to altoverskyggende hovedroller som Rasmus og Marie spilles af de to mindre kendte skuespillere, Anders Juul og Amanda Collin. Men det gør dem absolut ikke mindre dygtige. Tværtimod, så formår de med deres eminente portrættering at gøre Rasmus og Marie realistiske som karakterer. Collin lader langsomt Maries manipulerende væsen dukke op med sine fine detaljer i stemmeføringen, mens vi fornemmer mere og mere af Rasmus forvirring og frustration gennem Juuls underspillede mimik. Dog savner jeg lidt mere fornemmelse for dem som par og hvorfor de overhovedet er kærester – den del springer filmen meget hurtigt hen over.

Dejlige detaljer

Filmen har ikke nogen eksplicit tidshorisont. Man fornemmer ligesom bare igennem det strålende klippearbejde og de enkle scener, at nu er parforholdet gået fra hej-i-døren-og-sex-på-gulvet-stadiet, til stilhed-over-veganer-aftensmaden-og-ikke-i-aften-skat. Derudover er der små frække detaljer som en henslængt plakat fra filmen `Attack of the 50 Foot Woman´ – bare lige hvis man var i tvivl om temaet.

And speaking of: Under filmen kan jeg ikke lade være med at tænke på ´Evil woman´ og Amanda Peets rolle. Her har vi også en lidt for eksplicit titel, men dog en knap så overdreven karakter. Marie er mere en mild version af Judith. Men mon ikke Tafdrup sender en lille hilsen til filmen fra 2001, når Marie under et hedt forspil meget gerne vil slikkes, men synes det med blowjobs er ”lidt ulækkert”.

En sart eller satirisk Tafdrup?

Det er klart en subjektiv film fra Rasmus’ (eller måske Tafdrups egen) synvinkel. Hvor kvinden er det onde manipulerende væsen og mænd overhovedet ikke har nogen skyld. Det pointerer Tafdrup overdrevent ved at lade Marie kigge direkte ud på publikum flere gange med næsten ondskab i blikket, hvilket tager mig fuldstændig ud af filmen. Det er som om Tafdrup på ingen måde vil have, at vi skal have sympati med karakteren. Hun virker unuanceret og derfor kan jeg ikke lade være med at tænke (og håbe) at dette er et rent satirisk blik, fra mandens perspektiv, på hvor ”frygtelige” kvinder kan være.

Så nu sidder jeg her og er splittet. På den ene side har jeg alt Tafdrups bavl om kvinder og parforhold, der distraherer mig, og på den anden side kan jeg ikke benægte, at han har lavet en underholdende, lille komedie. Med skønne præstationer og små sjove kommentarer om hverdagsproblemer og situationer, som de fleste kan nikke genkendende til, så er det her en film, der fungerer irriterende godt.

Foto Nordisk Film