Ugen er gået, og det er tid til at samle op. Festivalen varer naturligvis til søndag, men søndag vises der ikke andet end vinderne af de forskellige konkurrencer, og da vi har set en stor del af indslagene, springer vi over.

Generelt synes de mange film på festivalen at dele sig i to spor. Et spor der synes dominerende på Odense Filmfestival, er abstrakte ”kunst”-film. Med dette menes der film, som ikke handler om noget og primært. De viser flotte billeder eller fortæller en løst defineret historie. Dette var især gældende for animationsfilmene på OFF, og vi vil simpelthen anbefale, at man på trods af charmerende film som ’Bendito Machine V – Pull the Trigger’ skal holde sig væk fra de såkaldte ”ani-blokke”.

Over halvdelen af de film, der vises, kan formentlig kaldes realisme. Fortællinger om de glemte, svage og grimme har ugen igennem domineret festivalprogrammet. Dette er ikke nødvendigvis et problem og giver for så vidt god mening når man tænker over det.

Langt de fleste film man støder på OFF er relativt små produktioner med beskedne budgetter. Det er klart, at det må virke væsentligt mere overskueligt at lave en film bundet i virkeligheden, man principielt kan filme i sin baghave, end en højtflyvende og ambitiøs sci-fi film, der kræver masser af statister og store sets. Det er dog værd at pointere, at realisme på ingen måde er en let genre.

Efter at have slæbt os igennem et program med en overvægt af middelmådig, og værst af alt, uinteressant realisme har vi kunnet konstatere, at veludført realisme ikke blot efterlader dig med et følelse af ”ej, hvor er det synd”. Det bedste realisme, vi har set, formår at give seeren en imponerende forståelse af, hvordan mennesker opfører sig og hvorfor de gør som de gør.

Et af de bedste eksempler på lige præcis dette er filmen ’Lukas & the Aspies’, som handler om en dreng med asbergers, der besøger sin famlie. Filmen forstår Lukas, men den forstår også hans forældre, der ikke helt kan forstå ham, og hans lillebror, der både ser op til ham og godt ved, at han er lidt speciel. Dette og en række gode præstationer af nogle dygtige skuespillere er med til at gøre ’Lukas & the Aspies’ til en af vores absolutte favoritfilm på dette års festival.

Det er vigtigt at pointere at det bestemt ikke er alle film der falder under vores lidt firkantede opdeling. Den måske bedste film, vi har set, er den franske science fiction film ’Reality +’ som vi skrev om i vores blog om tredjedagen på OFF. Filmen er får én til at tænke, samtidig med at man er vanvittigt godt underholdt, og den er derfor nærmest billedet på, hvad en film bør kunne.

Efter en uge, som ikke kun har budt på gode film, men alligevel har givet nogle sande kvalitetsoplevelser helt gratis, kan man næsten ikke sige andet, end at Odense Filmfestival klart kan anbefales. Til trods for en enkelt dårlig sal og en række mennesker i guldfarvede slimsuits har det været en næsten udelukkende god oplevelse at være her, og vi ser frem til at vende tilbage næste år.