Folkeskoleklassikeren ’En-to-tre-NU!’ er langt om længe blevet filmatiseret. Desværre er meget af charmen forsvundet ved overførslen til en alt for manuskripttung og urelatérbar ungdomsfilm.

Jeg er helt sikkert ikke den eneste, som har læst Jesper Wung-Sungs bog i de gode gamle folkeskoledage. I min boganmeldelse fra 8. klasse kaldte jeg den ”tankevækkende” og gav den karakteren 10 – på 12-skalaen, selvfølgelig. Derfor nærede jeg ved indgangen til biografen et håb om at se Danmarks næste ungdomsklassiker.

’En-to-tre-NU!’ handler om Jeppe, som går i gymnasiet, spiller basket og drømmer om collegelegater. Han forelsker sig pladask i den smukke Cecilie, som er ny på skolen. Cecilie er svær at gøre sig klog på, og da det viser sig hvorfor, ændres Jeppes liv for altid.

Blomsten af dansk ungdom…?
Den første halvdel af filmen handler om forelskelsen og dens op- og nedture. Desværre er seeroplevelsen én stor nedtur. Der er ulidelige jokes, malplacerede drømmesekvenser og så mange dårligt skrevne replikker, at man erhverver sig en mild fodkrampe efter tre kvarters krummede tæer. Det minder mest af alt om en rigtig dårlig, amerikansk teenagefilm, og det er altså meget tydeligt, at instruktør Barbara Topsøe-Rothenborg har holdt sig alt for fast til det dårlige manuskript i arbejdet med de unge skuespillere.

Dertil kommer, at de færreste danske unge vil kunne genkende deres eget liv filmen, som indeholder zombiefest på gymnasiet og en stripscene i en amerikanerbil. Vi mangler kun de røde kopper for at have den fuldendte amerikanske ungdom, og det er virkelig ærgerligt for en historie, som har sin faste plads i den danske folkeskole.

… Men bare bliv siddende!
Halvvejs inde bliver det heldigvis mere interessant, da Cecilies hemmelighed afsløres, og filmen griber fat i nogle tungere emner. Herfra er det en rigtig fin historie om fordele og ulemper ved at være ung, når man står over for noget, man ikke selv har indflydelse på. Trods alt for mange dybe replikker om livet og kærligheden har filmen sine gyldne øjeblikke, når Jeppe forsøger at håndtere Cecilies situation fra sidelinjen.

Filmens største bedrift er det meget vellykkede forældreperspektiv. Ofte vælger ungdomsfilm enten helt at ignorere forældrene eller skildre dem meget stereotypt, men ’En-to-tre-NU!’ formår at nuancere historien. Forældrenes rolle er meget relevant, men får aldrig lov at overskygge den centrale historie om de to unge mennesker.

Ved filmens slutning har tæerne efterhånden rettet sig ud igen, og man kan gå ud af biografen med en helt okay filmoplevelse. Dog kommer filmatiseringen af ’En-to-tre-NU!’ nok aldrig i nærheden af at få den klassikerstatus, den ellers så nemt kunne have opnået.