Nyd begavede og latterspredende komedier fra Europa, der dækker temaer som kvindefrigørelse, skæve eksistenser, og hvor svært det er at leve i en bonusfamilie.

At være menneske under en coronakrise kan føles som at gå på line.

For nogle handler det om at holde deres eget selskab ud. Uden den normale distraktion og inspiration, andre mennesker giver dem. Andre kæmper med at mestre, at dem, man lever sammen med, er endnu tættere på end normalt. Både fysisk og mentalt.

Så der ligger en udfordring i, at man ikke er alene på sin line, men skal passe på ikke at kollidere med andre på den.

I krævende tider kan komedier gøre linedansen nemmere.

Vi kan spejle os i andre, der kæmper med at være menneske alene og i relationer med andre i livets yderpunkter.

Vi kan mærke den helende latter, og slippe det svære for en tid. Finde inspiration i, hvordan man håndterer sine udfordringer og ligeså opleve genkendelse fra karaktererne på skærmen.

De komedier jeg har valgt at anbefale, viser alle eksempler på hvordan, og hvorfor det er så svært at være menneske. I andres selskab eller i sit eget.

En kvindes genfødsel: Trofæfruen (2010)

“- Giv mig bare navnet på én kvinde, der bliver lige så forkælet som dig efter tredive års ægteskab.

– Hvis det er køkkenredskaber, det drejer sig om, er jeg dronning over mit eget lille rige.

– Ja, du har alt, bare indrøm det.”

I denne morsomme og til tider skønt overdrevne film af franske François Ozon, får overklassekvinden Suzanna Pujol (Catherine Deneuve) en unik mulighed for at slippe ud af sin ret begrænsende tilværelse som hjemmegående. Tiden er slut-halvfjerdserne og mange kvinder har allerede fået fornemmelsen af, at et andet liv er muligt. Men Suzanne er stadig fanget. En mulighed byder sig, da hendes mand (Fabrice Luchini) bliver syg, og der mangler en til at overtage ledelsen i hendes fars paraplyfabrik.

Gérard Depardieu brillerer som fagforeningslederen Maurice Babin. Samspillet mellem ham og Catherine Deneuve er mesterligt. Jeg glemmer aldrig scenen, hvor de danser til halvfjerdserdisko på natklub.

Kan ses gratis på Filmstriben.

 

Mange af verdens filmelskere holder vejret i spænding, når François Ozon begaver verden med et nyt værk. Hans bidrag til filmkunsten er originalt, fantasifuldt og forførende frækt.

Ozons komedier er aldrig bange for at være sentimentale eller overdramatiske. Det bliver aldrig for meget, for skuespillerne er altid charmerende og velspillende, og manuskripterne er vittige og intelligente.

Når skuespillerinder får lov til at spille med hele den menneskelige palet: 8 kvinder (2002)

”- Og hvad med din elsker?

– Skulle jeg have slået min mand ihjel på grund af min elsker?

– Hvis alle kvinder gjorde det, ville der hverken være flere ægtemænd eller elskere tilbage.”

En krimikomedie a la Agatha Christie, der er en hyldest til kvindens diva-kvaliteter. I denne ensemblefortælling har François Ozon samlet otte af nutidens, franske divaer, heriblandt Isabelle Huppert, Fanny Ardant og Catherine Deneuve og et par af fremtidens divaer som Ludivine Sagnier. Nyd en dramatisk fortælling med smukke kjoler, jalousi og intriger. Indimellem forkæles man af divaernes morsomme og inderligt koreograferede sang og dansenumre, som alle er genfortolkninger af tidligere divaers værker.

Valget af krimien som rammefortælling er en perfekt måde at vække kvindernes brændende lidenskaber og temperament. For alle er de mistænkte og tvungne til at være under samme tag, da et voldsomt snevejr har spærret dem inde.

Kan ses gratis på Filmstriben.

To komikeres indre og ydre rejse: The Trip, The Trip To Italy, The Trip To Spain (2010-2017)

“- The one in the blue top looks like a younger me.

– It is like the best surgeon in the world has been given a year with you.

– Thank you.”

Det hele begynder med, at avisen The Observer hverver skuespilleren Steve Coogan til at anmelde restauranter i det smukke, engelske Lake District-område. Han mangler en rejsepartner og hans kollega Rob Brydon, er den eneste, der har tid til at tage med.

Dét samarbejde har indtil nu varet tre film, hvor nummer to fører dem til Italien og den tredje til Spanien. En fjerde udgave er på vej. Der er de rejst til Grækenland.

Begge skuespillere spiller fiktionaliserede udgaver af dem selv, som vi har set det i ‘Klovn’-serien og filmene. Rob Brydon og Steve Coogan ender ligesom deres danske kollegaer ofte i pinlige og akavede situationer. Men de tilbyder et langt mere reflekteret, vittigt og intellektuelt selskab.

Filmene har karakter af roadmovies. For udover den luksuriøse mad og de smukke landskaber, sætter rejserne følelser og tanker i gang hos de to protagonister.

Herlighederne er sat i scene af den alsidige Michael Winterbottom (‘Welcome To Sarajvo’). Manuskriptet har de to komikere selv skrevet.

’The Trip’ kan ses på HBO.

‘The Trip To Italy’ og ’The Trip To Spain’ kan ses gratis på Filmstriben.

Livets små poetiske absurditeter: Voksne mennesker (2005)

”-Du har scoret bagerpigen.

-Det har jeg aldrig sagt.

-Jeg kom først, og så kommer du luntende og scorer på mit forarbejde.”

Daniel (Jakob Cedergren) lever af at dekorere Københavns mure med graffiti- kærlighedserklæringer. Han møder selv kærligheden i form af bagerpigen, Franc (Tilly Scott Pedersen).
Undervejs i denne sort-hvid-bagatel af en film, overraskes og mores man over flere morsomme og mærkværdige karakter, såsom Nicolas Bro. Han spiller karakteren Roger, som kaldes morfar, hvis største drøm i livet er at blive fodbolddommer.

Instruktøren Dagur Káris beretning er en skæv, morsom og kærlig skildring af københavnske skæbner, der ikke passer ind i verdens konformitet.

Kan ses gratis på Filmstriben.

En juvel alt for få kender til: Bonusfamilien (tre sæsoner fra 2017-2019)

“-Den her situation viste jo, at vi er en stor familie.

-Der var jo tale om en nødsituation. Jeg tror også passagerne på Titanic følte sig som en stor familie.”

Det er svært at stille alle tilfredse i en familie. I sammenbragte familier er det nærmest en illusion, at det overhovedet kan lade sig gøre, og det er dér, denne svenske saga finder sit komiske og tragiske urstof.

Patrick (Erik Johansson) og Lisa (Vera Vitali) er nyforelskede. Men det er svært at få fred og tid til at nyde hinanden, når man tilsammen har tre børn og to eks’er, som på ingen måde ønsker at indgå i en harmonisk bonusfamilie.

Serien rammer hverdagens øjeblikke og stemning med imponerende præcision, for eksempel når Lisa og hendes eksmand Martin (Frederik Hallgren) dukker op til det samme forældremøde, fordi de ikke har fået aftalt, hvem af dem der skulle tage af sted.

Den evner at skildre det komiske og det smertelige med stor naturlighed og inderlighed. Så de to sider af livet smelter sammen til en autentisk og mesterlig helhed.

Felix, Clara og Moa Herngren har skabt serien ud fra deres egne erfaringer med at leve i en bonusfamilie.

De første to sæsoner kan ses på Netflix.

Tørster du efter flere komedier med substans, så se læs med her.