På trods af stereotypiske problematikker og et persongalleri, som er at finde i enhver dødssyg amerikansk by proppet med teenagere, er der langt mere end 13 gode grunde til, at ‘Euphoria’ ikke er som noget, du har set før.
Du kender dem allerede; stofmisbrugeren, der sikkert aldrig klarer sig igennem High School. Den nye, fashionable pige, der lige er flyttet til byen, som nok skal skabe problemer i løbet af skoleåret. Den absurd lækre cheerleader og hendes kæreste, quarterbacken, der med hånden solidt plantet på hendes røv, slentrer gennem skolens kantine.
Tør du?
Efter Netflix’s angiveligt selvmordshyldende ’13 Reasons Why’, blev flere studier offentliggjort, hvori et forfærdelig, omend muligvis tilfældigt, sammenhæng mellem unges selvmord og den 13 episoder lange series udgivelse blev ”bevist”.
Der er derfor noget næsten provokerende over HBO’s nyeste teen-serie ‘Euphoria’, som skruer op for selvskaden, identitetskriserne, de seksuelle krænkelser og glorificeret (og visuelt meget kreativt illustreret) stofmisbrug. Sidstnævnte ligger særligt serien nær, da ‘Euphorias’ tildels upålidelige fortæller Rue (Zendaya) har stor hang dertil.
At udtalelser som “I know you’re not allowed to say it, but drugs are kind of cool,” kommer fra den tidligere Disney-stjerne og nu it-girl gør alt i alt HBO’s nyeste serie til linedans på en etisk knivsæg; aldeles nervepirrende at iagttage.
#nofilter
Dog står kommentarer som ovenstående i benhård kontrast til seriens mesterlige fotografering og klipning. For side om side med erotisk æggende glimmerdryppende billeder af det søde stofmisbrugerliv, vises en familie i opløsning.
Det fremstilles til perfektion i HBO’s nyeste eufori af et drug trip, hvordan familielivet bliver, når det centreres omkring en stofmisbruger. For når dét sker, kan de yngste brutalt blive glemt i processen. Det er ufattelig hårdt at se, hvordan en lillesøsters udelte fascination og kærlighed aldrig svigter.
En misbruger vælger nemlig kun til dels sin livsstil. Kunne Rue ændre på tingene, så ville hun. Men ved at få indblik i hendes fantastiske trips, forstår vi som seer, hvorfor netop dette, på trods af en lillesøsters bævende underlæbe, er umuligt.
Toppen af isbjerget
Rues gribende liv, der svinger mellem ekstase og kaos, tilsat en hård omgang psykiske lidelser, er dog kun en enkelt brik i et spragletpersongalleri.
Tro det eller lad være, men imponerende nok er Rues fortælling en af de blidere af slagsen i byen. Her er teenagernes sukkersøde liv begyndt at gære til ukendelighed, takket være et “fucked up system”, der fra begyndelsen er bygget til at svigte dem.
Men de unge giver ikke op. Havde dette været ’13 Reasons Why’, ville man tre episoder inde i ‘Euphoria’ have været komisk i mangel på et karaktergalleri. For hvor modgang i Netflix’ tiltag på en portrættering af teen-livet fælder og knækker sine karakterer, gør modgang HBO’s karakterer uendeligt stærkere.
‘Euphoria’ minder derfor nærmere om platformens tidligere udbudte serier såsom ‘The Handmaids Tale’, der med løftet pande byder op til kamp for retten til egen krop og seksualitet. Tilsæt dertil sidste års prisbelønnede ‘Sharp Object’s’ provokerende ærlige fremstilling af unge pigers kedsommelighed og et heftigt psykedelisk Instagramfilter, ca. 30 blottede penisser per episode, galgenhumor og mesterlige montager – og du har ‘Euphoria’.
Anmeldt på baggrund af de første 3 episoder.